Ansøgningen er på vej...

Jeg har for omkring 3 uger siden fået min ansøgning godkendt fuldt ud af Sonja fra Explorius. Dette betød, at jeg ENDELIG kunne sende den med posten til Explorius´ kontor, så de en sidste gang kunne læse den igennem og derefter sende den videre til USA. Der gik et par uger, efter jeg havde sendt min ansøgning, hvor jeg gik og ventede på at få en mail fra Sonja, hvor hun havde bekræftet, at de havde modtaget min ansøgning med posten. Jeg blev mere og mere nervøs for, at der var gået noget galt på vejen, og at de derfor ikke havde fået min ansøgning, så jeg skulle udfylde den hele igen. Jeg ringede til deres hovedkontor omkring 3 gange før jeg kom igennem til Sonja, men så kunne hun også bekræfte, at de havde min ansøgning, og at den ville blive sendt til USA omkring en uge efter. Så jeg regner med at min ansøgning bliver sendt over Atlanten i denne uge. Derefter tager det et par uger for USA at godkende den, og så...... BEGYNDER DE AT LEDE EFTER EN FAMILIE TIL MIG!!!

Jeg glæder mig så ufatteligt meget til at komme videre i processen. Jeg har i et stykke tid været meget i tvivl, om jeg var for sent ude, men nu er jeg sikker på, at det hele nok skal gå. Der er faktisk allerede mange explorius-elever, der er begyndt at få værtsfamilier, og jeg kan slet ikke vente til, at det bliver min tur. Det er så afgørende for hvordan mit ophold bliver, hvilken familie jeg ender hos og hvor. Jeg er sikker på, at jeg får det sygeste lykke-flip det øjeblik Explorius ringer og fortæller den gode nyhed om, at de har fundet mig en værtsfamilie. Men indtil da må jeg jo bare være tålmodig.

Hvilket leder mig til det næste punkt på dagsordenen. Jeg er nemlig blevet helt og adeles afhængig... af at læse blogs. Altså unge danske udvekslingsstudenter der er afsted i USA lige nu, som så har oprettet en blog og skriver om deres oplevelser, opture og nedture. Det er det eneste "udvekslingsstudent-relaterede", jeg kan give mig til lige for tiden. For som sagt er ansøgningen ude af mine hænder lige nu, og jeg kan jo ikke bare vente, for det er jeg alt for spændt til. Så lige nu læser jeg 24/7 om andres forløb i Amerika. Jeg tror faktisk jeg følger omkring 25 blogs, og listen bliver stadig længere. Dette er blevet en total obsession for mig, og jeg synes det er så spændende at følge, hvad jeg snart skal igennem.

Tørt indlæg- I know, men kunne ikke finde nogle billeder der passede ind!! :) I må endelig skrive hvis i har nogle spørgsmål, eller efterspørgsler omkring indlæg, billeder eller andet :)

Alt for nu og på gensyn- Le moi <3

I´m sooo excited...

Åååårh, hvor jeg dog glæder mig. Nu har jeg sendt min ansøgning afsted til Explorius, og den kommer forhåbentligt snart videre til USA. Men anyway, jeg har jo ikke så meget mere at ordne omkring mit ophold, eller i hvert fald for den nærmeste fremtid. Nå men nu læser jeg konstant blogs og går og tænker og glæder mig. Det bliver bare så mega vildt!!

Jeg synes bare det kommer tættere og tættere på, og når jeg tænker over det er seks måneder jo ingen tid overhovedet. Jeg glæder mig til at prøve alt det nye. At møde en ny familie, og forhåbentligt også få nye venner. Ny kultur og normer. Alt bliver så anderledes, og forhåbentligt så godt.

Men samtidig ligger der så mange store begivenheder imellem nu og afgang til USA. Jeg skal læse op til eksamerne til foråret, og ikke mindst igennem de mange skriftlige og mundtlige prøver. Jeg skal til Prag (Juhuuuu), og jeg skal holde en dejlig lang sommerferie. Jeg skal tage afsked med mine fantastiske klassekammerater gennem ti år, og senere mine venner og familie. Og jeg skal nyde mine sidste seks måneder i DK.

Mit forhold til mit ophold i USA er så mærkeligt og forvirrende lige for tiden. Jeg glæder mig af H til, men samtidig kan jeg ikke klare tanken om at skulle forlade min familie og mine venner. Det er så tæt på, men også så langt væk. Jeg er så nervøs, men jeg ved også at det hele nok skal gå. Jeg tænker på de mange der fortæller at det var det bedste år i deres liv, men der er jo også dem der aldrig helt falder til. Jeg stoler på at jeg nok skal klare det, men på den anden side ved jeg ikke om jeg er stærk nok. Åååårh jeg er så forvirret.

Men det skal nu nok gå. Jeg vil bare nyde mit halve år herhjemme, men så leve livet når jeg kommer til USA. Og så vil jeg støtte mig op af nogle dejlige quotes som passer perfekt til min situation!! <3

Vi snakkes ved når det er behøvet :)

See you-

Moi <3