lørdag den 28. september 2013

One month abroad...

I går var det præcis en måned siden jeg flygtede fra vandte Danmark til den anden side af Atlanten. Og hvor er der sket sindsygt meget siden. Jeg kan næsten ikke holde styr på alt det forskellige jeg har haft gang i, men jeg vil prøve at liste nogle af tingene op alligevel. 

Det er jo efterhånden et par uger siden jeg skrev sidst, men lørdag den 14. var jeg til det første XC meet hvor jeg deltog. Det var super sjovt, men også rigtig hårdt og udfordrende. Jeg fik en tid på 5K der hed 26:25! Siden har jeg dog været til to andre meets og min bedste tid lyder nu på 24:51 minutter!! Det er så fedt at jeg kan se jeg bliver så meget bedre så hurtigt. XC er som sagt hårdt arbejde men jeg holder mig i form og mine holdkammerater er så søde, så jeg elsker at gå til det!

Vi havde massere af tid til at hygge og snakke imellem de forskellige løb.
Dagen efter (søndag) tog jeg i kirke med Grandma og Amanda og bagefter tog vi på Toms og spiste morgenmad til frokost. Derefter tog vi hjem og hyggede og ved 16:00-tiden kom Mom og Jan hjem fra deres tøse-weekend. De havde købt lidt godter med hjem til mig og Amanda, og jeg fik farverige sokker, en lille pung til mine nøgler og et sødt hårbånd/hue ting. 

En dejlig restaurant som serverer morgenmad dagen lang...
Sidste weekend var jeg fredag til et football-game... hvor vi tabte stort! Men det gjorde ikke noget, for jeg hyggede mig rigtig meget, og fik snakket med nogle forskellige mennesker. Jeg synes det er så fedt at tage til de slags events da det er en fantastisk mulighed for at møde mennesker og skabe relationer. Jeg  synes jeg er ved at få lidt tættere forhold til et par piger, og jeg ved at jeg har nogenlunde tid i de kommende weekender til at hænge ud med folk, hvilket jeg ser rigtig meget frem til.
Mig og Corin, som også går til XC og er næsten lige så skør som mig...


Mig og Daniel... kan afslører at den neon trøje skyldtes, at det var spirit farven ;)
Massere af Century elever som hepper med!

Jeg fik mit første teenage-ride af Laura. Det var faktisk ret vildt.

Lørdag havde vi craft day i vores hus, hvor vi inviterede lidt forskellige mennesker over, og spiste og var kreative hele dagen. Min søster og hendes veninde syede deres Halloween-kostumer, min veninde,  Mom, Erica, og jeg strikkede, min moster Jan og hendes veninde lavede scrap-booking og Grandma hjalp lidt her og der. Det var en virkelig hyggelig og afslappet dag, og det var super lækkert at hænge lidt ud med Erica. Og så lærte jeg at strikke, hvilket faktisk er noget jeg synes er ret hyggeligt :)

Sidste søndag stod den så endnu engang på kirke og derefter tog jeg med Mom, Mandy og Jan ud og sejle i kajak. Det regnede on/off, men det gjorde ikke så meget, for det var rigtig hyggeligt alligevel. Hårdt arbejde helt bestemt, men jeg fik set lidt at Portland og dyrket noget mere motion. Noget jeg får gjordt ret så meget herovre. På vejen hjem hentede vi noget suppe og varm mad og tog hjem, fik varmt og tørt tøj på, og spiste til en god film. Helt ideal måde at tilbringe en weekend på. 

Den sidste uge er gået helt fint, men jeg kan godt mærke jeg begynder at vænne mig til det hele, og det derfor bliver lidt mere kedeligt. Og hold da op hvor har jeg set frem til weekenden. Ikke fordi jeg ikke nyder at gå i skole og leve herovre, men fordi der sker så meget hele tiden, og det er noget så dejligt med en lille pause.
Tirsdag holdt vi fødselsdag for Mom!!
Fredag, i går efter skole, blev jeg hentet af Mom efter træning, og så tog vi ud og spitse Frozen Yoghurt. Derefter  tog vi lidt rundt og købte lidt forskelligt, og sluttede af med en pizza, som vi tog med hjem. Amanda var til en sleep-over, og derfor fik vi lidt mor-datter kvalitets-tid. 

I dag skulle jeg så endelig noget jeg havde set frem til længe... nemlig ingenting! Som så selvfølgelig blev til lidt af hvert. Jeg skypede med Caro i morges, og så stod den på lektier, film og lagkage-bagning. Min Host-Mom havde nemlig fødselsdag i tirsdags, og jeg lovede at introducere familien for den danske fødselsdags-dessert.
Jeg bagte en smuk lagkage... dog ikke så god som den mor laver!!

Vejret i Oregon størstedelen af tiden. Jeg vænner mig jo nok til det!
Det går som sagt super dejligt. I morgen skal jeg endelig ud og shoppe med en af mine veninder og så er jeg ellers klar til endnu en dejlig måned i Oregon. Jeg nyder det, men savner fra tid til anden også jer derhjemme lidt(-ish) ;)

See ya -Le Moi <3

torsdag den 12. september 2013

Skolestart!

Uuuh hvor er der sket meget siden sidst! Det er vildt svært at holde styr på det hele. Men jeg vil prøve at starte fra en ende af...

Sidste onsdag startede jeg i skole. Det var en dag med blandede følelser, for jeg var så nervøs og spændt på samme tid. Samtidig glædede jeg mig bare til at starte mit liv herovre. Mommy og Mandy (værtsmor og -søster) kørte mig til skole, og så begav jeg mig ellers ud i helvede. Der er ekstremt mange elever på skolen og gangene kan være et helvede når man prøver at komme fra en klasse til en anden. Men første skoledag gik helt fint, og jeg hang ud og snakkede med lidt forskellige. Efter skole tog jeg direkte til XC-træning hvor man løber lange distancer. Det var en super fed oplevelse fordi alle var så søde ved mig og jeg fik snakket med lidt forskellige. Rigtig god første skoledag!! 
Mig på første skoledag...
Anden skoledag gik også fint bortset fra, at jeg brød lidt sammen i matematik, fordi jeg var totalt lost... Men læreren var super flink, og han hjalp mig og det hele gik godt. Jeg fik igen snakket med nogen flere mennesker og jeg spiste vidst nok lunch med en pige fra min billedkunstklasse. Efter skole var der igen XC. hvilket gik fantastisk igen. Jeg kan ikke understrege nok hvor glad jeg er for at have meldt mig på det hold. Selvom det er hårdt, er det super godt socialt også!!

Fredag var igen skole, og jeg snakkede med flere mennesker (som jeg gør hver dag. Det er så super fedt at jeg møder og snakker med nogle nye mennesker hele tiden. Men Gud hvor er det hårdt at huske navne...). Efter skole tog jeg til et XC-meet hvor jeg heppede på de andre mens de løb. Jeg kunne ikke selv deltage da jeg ikke har været til nok træninger endnu. Men det var super hyggeligt, og jeg fik snakket en masse med de forskellige fra holdet. Efter alle havde løbet tog jeg med Mira og Rylee (to piger fra XC) hjem til Mira, hvor vi gjorde os klar til aftenens football game. Og derefter tog vi til kampen. Det var super sjovt at opleve, men jeg fik ikke snakket så meget med en masse forskellige, fordi jeg stod sammen med en finsk udvekslingsstudent, som jeg snakkede en masse med. 
Mig og Leora efter kampen :) 

Sådan så det ud imens kampen var i gang.

Lørdag brugte jeg på at samle gamle brugte tennissko... Ja, I know... det var en velgørenheds ting, som jeg tjente lidt penge på, men det var ikke særligt sjovt. Jeg gik bare rundt med Mandy og Joy fra dør til dør og spurgte efter sko, og så var der en helt masse venten. For at være ærligt var jeg lidt bitter over at det tog så meget af min dag, eftersom jeg havde set frem til at slappe af. Men vi var der ved 8:30-tiden og var først færdige 15:00-ish selvom de sagde det ville tage kortere tid. Men da vi kom hjem slappede vi af, og spiste is. Jaaa... Go Ben and Jerrys!!
Vi samlede 300 par sko i alt!!

Den hovedsagelige årsag til at jeg flyttede herover!
Søndag stod den på kirke fra tidlig morgenstund. Vi startede med at passe nogle mindre børn i halvanden times tid. Derefter var der ca. 45 minutters high school gathering, med sang og snak. Og derefter var der gudstjeneste. Kirken er anderledes og sjovere her. Vi synger med på god musik og hygger og snakker med andre. Efter kirke tog vi ud og spise kinesisk mad. Rigtig lækkert faktisk. Og så tog vi hjem og slappede af.

Mandag var det skole igen... SUPRISE!! Efter skole tog jeg med XC til en skov hvor vi løb i 40 minutters tid... den sidste uge har det været super varmt vejr, og derfor har det også været super hårdt at løbe. Men det bliver bedre og bedre og jeg bliver vidst også bedre og bedre til at løbe. Og grundet det varme vejr løb vi tirsdag et par miles til en park, hvor vi gjorde os selv plask våde i sprinklere. Og så løb vi hjem igen. Hård tur, men det var sjovt at lege i vandet. 

De seneste par dage har været gode, og jeg er ved at komme ind i en god rutine. Og onsdag tog jeg første gang skolebussen til skole... Jeg tager den med en flok søde piger, så det er faktisk helt hyggeligt! Og senere på dagen i vores Dance Class lavede vi en fysisk test, hvor alle testede deres fysiske kunnen. Vi lavede en øvelse hvor vi skulle stå i planke men med hænderne i gulvet i stedet for albuerne. Alle stod på samme tid, og så skulle vi se hvem der kunne holde ud længst... Og jeg er faktisk ret stolt, for jeg endte med at vinde, og holdt den i 7 minutter :P  

EMNESKIFT... Det er stadig lidt svært med venner og sådan. Jeg vil ikke sige jeg har nogen rigtige venner endnu, og jeg har ikke rigtig tid til at hænge ud med folk siden jeg har XC og planer i weekenderne. Men jeg glæder mig virkelig til at få nogle tættere forhold til folk. Det er svært at gennemskue hvem jeg vil blive gode venner med lige nu.

Jeg ser frem til en weekend med Grandma og Mandy og det første XC-meet hvor jeg deltager...

Kulturforksel of the day: Når vi hører musik herhjemme er det oftest hyldestmusik til Gud og Jesus... noget anderledes end det jeg er vandt til! Men ikke nødvendigvis dårligt ;)

See ya soon
-Anna <3

tirsdag den 3. september 2013

Get together, road trip, kirke og BBQ!

Wow, hvor er der sket meget siden sidst! Selvom det kun er fire dage siden, har jeg svært ved at holde styr på alt det, der er sket. Lad mig starte fra en ende af...

Sidst jeg skrev et blogindlæg, havde jeg vidst lidt hjemve, og det tror jeg også godt, man kunne mærke på noget af det, jeg skrev. Jeg har haft hjemve siden, men jeg vil sige at det bliver bedre og bedre, og jeg tror ikke helt, jeg vil have tid til hjemve når skolen starter.

I fredags bagte jeg banana-bread sammen med Amanda, og derefter inviterede et par andre udvekslingsstudenter og nogle af Amandas venner over. Vi spillede et super sjovt og meget langt spil kaldet "Life", oversat til "Liv" på dansk. Det var rigtig hyggeligt, og jeg snakkede en masse med især en af de andre udvekslingsstudenter Clo fra Italien. Gæsterne gik ved fire-tiden bortset fra Amandas veninde Olivia, der blev. Vi hoppede i poolen og fjollede rundt og snakkede lidt. Så blev hun hentet, og vi brugte aftenen på af se film.
Vores smukke banankage med vores navne!

Fra venstre: Clo (Italien), Pat (Thailand), Anna, Emily og Amanda!
Lørdag tog vi på en road-trip til Mt. ST. Hellens, som ligger 2 timers tid væk i Washington. Vi tog Grandma med, og det var super hyggeligt og spændende. Naturen er fantastisk, og det var simpelthen så smukt, som I nok også kan se på nogle af billederne. Vi kørte lidt rundt til forskellige udkigssteder og en restaurant/museum, hvor vi også spiste frokost. Vi kom hjem hen på eftermiddagen, og vi slappede bare af og så endnu en film. Jeg tror stadig, jeg har jet-lag, for jeg kan ikke holde mig vågen til længere end 10 om aftenen. Så er jeg helt smadret.

Amanda og mig foran St. Hellens. 
Søndag stod den på kirke. Vi skulle til en årlig picknick, som kirken holder med kirke og derefter mad og snakketid. Vi var der ved halv-ti tiden, og så gik jeg lidt rundt med Amanda og mødte nogle af hendes veninder. Klokken 10:30 startede "gudstjenesten". Den var så anderledes fra den danske. For det første var den udendørs, og folk sad i deres campingstole. Der var virkelig mange mennesker og musikken var moderne og rent faktisk noget man godt gad synge med på. Rigtig sjov oplevelse. Da vi var færdige, spiste vi noget lækkert mad, og så hang jeg lidt ud med Amandas veninder. Jeg glæder mig nu til at få mine egne, for jeg er ikke helt en del af dem, selvom de er super søde. Og så er de jo også noget yngre!

Da vi kom hjem om eftermiddagen, gik jeg ind på mit værelse og sad lidt. Der gik ikke lang tid så kom Amanda ind, og så hyggede vi ellers bare i flere timer. Det var virkelig dejligt og en super god oplevelse. En lille ting der gjorde min dag meget bedre.

Igår tog vi til BBQ hos nogen af Joy og Amandas venner. Vi var der ved 12:30-tiden. Der var en masse både voksne og børn, og der var også en pige på femten, som hed Elisabeth. Hende snakkede jeg en masse med, og det var dejligt med nogen jævnaldrende. Vi spiste lækker mad og tog på noget kaldet et hay-ride. Det gik ud på at der var en trailer-ting bag på en traktor, og så kørte vi ellers bare rundt på veje og marker. Super sjov og anderledes oplevelse. Derudover slog vi til en pinata med slik i, og så legede vi vandkamp. Rigtig sjov dag!!

Hay-ridet. Vi sad i vognen bag på!
I dag er stille og rolig med lidt sidste ting, der skal ordnes inden skolestart og så i morgen begynder skolen... Jeg kan næsten ikke tro det!! Det er helt vildt, og jeg glæder mig til at få nogen venner.

Kulturforskel of the day: Familien som holdt BBQ´en tilbød at tage mig med på camping en gang ude i fremtiden, selvom de ville skulle ordne en masse papirarbejde og sådan. Jeg takkede selvfølgelig ja! Amerikanere er altså bare mere gæstfri end danskere :D

Jeg skriver når jeg er kommet ovenpå skolestart.

Ses snart
-Anna <3