søndag den 15. juni 2014

Det sidste indlæg

Woops…. så gik ti måneder, og det gik hurtigt, skal jeg lige love for. Lige nu ligger jeg i min dejlige halvandenmandsseng og prøver at glemme, at jeg skal tilbage til en lille bitte seng lige om lidt. Hvor er det utrolig vildt.

Jeg kan huske, da jeg skrev et blogindlæg morgenen før, jeg tog afsted, og hvor forvirret og bange jeg var. Denne her gang er det anderledes. Jeg er mest af alt glad. Glad fordi at jeg har fået love til at opleve et liv herovre i USA. Fordi jeg fik lov at dele det år med en masse fantastiske mennesker, og fordi jeg brugte det år på at udvikle mig og vokse som person. Fordi jeg har lært så meget om mig selv, andre, kulture og algebra. Glad fordi jeg har for mange ting, jeg er taknemmelig for, til at jeg kan liste dem allesammen.

Den sidste uge er blevet brugt på mange fantastiske ting. En dag i skole, afskedsfester, vores graduation-fest, tur til Portland, en varm dag ved poolen, pakken af kufferten, biografture, farveller, rengøring og dybe samtaler. 
Og tro det eller ej, men jeg nød hvert sekund... selv rengøring. 

I går havde vi en masse mennesker på besøg, og jeg fik sagt farvel til de venner, som ikke kommer med i lufthavnen i dag. Derudover fik jeg hygget med alle de venner, som jeg snart skal skilles fra. Det var mest af alt en dejlig dag. Jeg plejede at være bange for at skulle tilbage til Danmark, fordi jeg ikke vidste om der ville være nogen, som stadig gad mig. Men jeg er kommet over den frygt, og nu forventer jeg mere, at Danmark bliver lidt anti-klimax. I snart to år, har jeg fokuseret utrolig meget på det her år på udveksling, men nu skal jeg til at hjem og videre i mit liv.  

Alligevel har jeg ikke den skuffede eller flade følelse, som jeg ellers normalt har, når noget godt er ved at være forbi. Jeg tror mest af alt det er fordi det her år har været så meget for mig, og at jeg ikke kan være skuffet over det er ovre, men i stedet utrolig taknemlig for, at det skete. 

Jeg vil da gerne afsløre, at jeg ikke er specielt glad for, at det næsten er ovre. Men på samme tid har jeg heller ikke været specielt trist på det sidste. Jeg er glad, jeg nyder og jeg suger alt til mig, så jeg har nogle dejlige sidste minder fra Oregon. 

Som det er lige nu, er jeg ikke lige så spændt på at se familien, som jeg troede, jeg ville være. Men så snakkede jeg med Auntie den anden dag, og hun forslog, at det nok ville gå op for mig i øjeblikket, når jeg ser dem igen. Og som jeg tænkte på det øjeblik, fik jeg tårer i øjnene og en klump i halsen, og det gik op for mig at jeg nok lidt har glemt. Jeg har glemt, hvad det er jeg lige nu undvære- en kæmpe del af mig. En familie som på mange måder fuldender mig.
Jeg tror, jeg har vænnet mig til ikke at have familien, men når jeg så ser dem igen, vil jeg indse, hvor meget jeg har savnet. Hvor stor en forløsning det bliver at se dem igen.

Washington DC… det virker jo næsten som en mindre detalje, imellem alle de her store begivenheder, men jeg glæder mig dog rigtig meget. Jeg tror det bliver så fedt at snakke dansk, men også lidt unaturligt. Overvejer næsten at snakke engelsk i stedet, siden jeg skal undvære det en del, når jeg kommer hjem.

Nu skal jeg da vidst til at ud af sengen og nyde min sidste dag. Vi ses i Danmark den 19.

Kulturforskel of the day: Amerikanere kan få enhver til at føle sig dybt elsket, og det har jeg nydt godt af de sidste 10 måneder. 

Tak Amerika og Danmark- mine to hjem
-Anna

mandag den 9. juni 2014

GRADUATION...

Nånå, så har man da også været til amerikansk graduation… og hvor var det bare sjovt…

Ok så officielt var torsdag min sidste skoledag, men jeg skulle også i skole fredag, fordi vi havde en graduation-ceremoni i skolen. Det var rigtig mærkeligt at have sidste skoledag, og jeg følte mig slet ikke klar til det. På den ene side er det jo meget fedt ikke at skulle i skole mere, men på den anden side er det også rigtig trist, og jeg kommer til at savne det så meget. Hele mit år har jo været bygget op omkring skolen, og nu er jeg færdig, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal give mig til. Ok, det er løgn, jeg har faktisk ret så travlt, men jeg skal jo også sige farvel til en masse mennesker…

Fredag mødtes vi op på skolen og så havde vi en halvanden times lang Graduation Ceremony. Det var rigtig sjovt, en smule langtrukkent, men hvad fanden. Os udvekslingsstudenter blev også kaldt op og "hyldet", så det var da meget fedt :P Alle skolens elever var med, og det var ret så stort et øjeblik, men derfor også lidt trist.
Efter ceremonien tog vi på en bustur rundt omkring i området, hvor vi så en masse af de andre skoler, og deres elever hyldede os, jublede og klappede. Det var ret hyggeligt, men  jeg tror de andre elever nød det mere, fordi det faktisk var de skoler de havde gået på, som vi kørte forbi. For mig var det bare en masse skoler, som jeg aldrig havde set før. Efter tog vi tilbage på skolen, hvor der var gril for os seniore. Ok mad, ikke noget stort.
Jeg var hjemme omkring klokken 14:00, og havde et par timer til mig selv. Klokken 16:00 kom Hailey og Mari over, og så hyggede vi på mit værelse, indtil vi skulle afsted til den rigtige Graduation Ceremony klokken 18:00!
Den rigtige graduation var rigtig sjov, og ligesom man ser på film. Jeg tror dog det er noget større for alle de andre elever, siden de afslutter 12 års skolegang… For mig er det bare et år, men det har nu stadig været et langt og lærerigt år :D
Efter ceremonien tog vi ud på restaurant og spiste lækker mad… og jeg fik cheese cake. Advarer mor derhjemme- jeg er blevet altædende mor! Jeg spiser hvad der bliver serveret, og også gerne med høj fedtprocent ;) Haha nej, jeg skal nok holdes i kort snor, når jeg kommer hjem igen.
På bussen
Graduation om aftenen
Efter graduation :D
Lørdag skypede jeg med Farmor. Derudover tog jeg til en graduation fest hos en veninde- Katelynn, og derefter tog vi ud og shoppede i Washington Square… det mest fantastiske shopping center ever! Omkring klokken 17:00 tog vi til Portland, hvor vi mødtes op med Clo og Nate, og så brugte vi aftenen der. Super hyggelig men travl dag.

Katelynn and me
Portland <3 
Apple store i P-town
I går tog jeg i kirke for sidste gang, med lidt blandede følelser. Halvt glad fordi det godt kan være ret så kedeligt, og det bliver rart at have hele søndage for mig selv, men også trist fordi det er endnu et tegn på at jeg snart skal hjem. Og jeg har skam også nydt at være i kirke!
Derefter tog vi ud og spise (Jan, Joy, Amanda og jeg), på en super lækker restaurant med god mad. Efter frokost tog Jan, Amanda og jeg på en tur til Mt. Hood, et bjerg der ligger et par timer væk. Det var en super hyggelig tur, og rigtig fedt at få set det hele igen! Mt. Hood er simpelthen så smukt :D

Ungdomsgruppen i kirke
Kirken… lidt mere som et auditorium! 
Et utrolig charmerende billede af Mandy på restaurant!
Roadtrip
Vi fjoller

Det var virkelig koldt :I 
Mt. Hood

Næste uge bliver rigtig travl, men sådan er det jo, og det er også efter eget ønske. Jeg vil jo ikke side og hænge herhjemme, når jeg kun har en uge tilbage :D

Kulturforskel of the day: Var ude og shoppe den anden dag i et almindeligt supermarkede og de solgte sgu Century gear :D Gid vi havde så meget school-spirit i DK!


Vi ses jo ret så snart <3
-Anna

søndag den 1. juni 2014

Fart på- Prom Edition!

Jaaaa, endelig blev det min tur til at komme til prom, og det var så hyggeligt. Men lad os starte ved sidste weekend, for der er sket en del siden sidst.

Sidste lørdag var jeg til fødselsdag hos en veninde, og det var simpelthen så sjovt. Vi var der hele aftenen og lavede en masse sjove aktiviteter og selvfølgelig spiste vi massere af god mad. Vi havde lejrbål, zip-line, bordtennis, basketball og så brugte vi som altid en del til på at snakke :D

Søndag blev Amanda baptist (døbt), hvilket er noget anderledes herovre, men hun holdt en lille tale, blev dyppet i et lille badekar, og så var det det. Hun gjorde det dog super godt, og det var sjovt at se. Derefter, søndag til tirsdag var jeg i Great Wolf Lodge, som er et vandland lidt ligesom Lalandia, men selvfølgelig ikke lige så sejt. Jeg var afsted med Amanda og en familie som Joy og Amanda kender rigtig godt, og det var rigtig sjawt, men var også klar til at komme hjem tirsdag eftermiddag. Ja, vandrutchebaner er sjove, men der er grænser ;)
Amanda imens hun holder tale. 
Sidney og Moi
Great Wolf Lodge i Washington
Det var super hyggeligt indenfor
Og de havde en pejs… så er jeg tilfreds <3
Torsdag havde vi vores sidste udvekslings-møde som var rigtig hyggeligt. Det var mexikansk gril, virkelig lækker mad og fantastisk vejr, som de jo har nok af her i Oregon. Jeg havde købt en t-shirt som jeg fik dem allesammen til at skrive på, og som også skal med i skole, så de kan sætte deres præg på den. Anyway, det var en hyggelig aften. Efter det sluttede ved 21:00-tiden var vi en gruppe som tog hjem til Pedro og Ice, og sagde farvel til Pedro, som tog hjem dagen efter. Trist, men jeg må jo hellere blive vandt til at sige farvel :(
Miriam, Remi, Aurora, Ice, Dina og Anja <3

Hygge, hygge og atter hygge

Pedro optræder på guitar :P

Og endelig…. Lørdag/  i går var det endelig min tur til at skulle til Prom, og det var så sjovt. Os piger mødtes tideligt så vi kunne gøre os klar sammen, og klokken 16:30 kom drengene og så tog vi afsted. Først stoppede vi ved et mormonsk tempel for at tage billeder, og så tog vi videre ud og spise. Rigtig lækker mad, og hyggeligt selskab <3 Klokken 20:00 startede Prom, og det var så sjovt. Jeg fik snakket med en masse mennesker, danset som sindsygt og nød aftenen i fulde drag. Desværre sluttede det allerede klokken 23:00, men så tog vi ud og spiste dessert, og så tog jeg pigerne med hjem til mig, hvor vi havde en hyggelig sleep-over :D
Nathan og jeg :D
Kaitlynn, Bank, Clo, Malaki, Maribel, Brian, mig og Nathan!
Foran restauranten hvor vi spiste!
Me and my boys <3 
Ladies :D
The ladies...
Til Prom :D
Det var rigtig sjovt at opleve, men trist at det allerede er overstået. Jeg rejser fra Oregon om kun 2 uger, og kan slet ikke holde tanken ud! Det er så trist at have brugt ti måneder på at etablere et liv, du nu elsker og så at skulle rejse fra det alt sammen. Men det er jo en del af det, og jeg er bare så taknemmelig, for de 10 måneder jeg har haft herovre :)

Kulturforskel of the day: Jeg har muligvis nævnt den her før, men de har en form for dans, som er rigtig populær, kaldet grinding… Det går mest af alt ud på at pigen gnider sin numse i drengens skridt imens det lader som om de danser. Så ja, det er desværre rigtig populært til high-school fester -.-

Vi ses nok et par gange mere på bloggen, før jeg kommer hjem… <3
Love Anna

lørdag den 24. maj 2014

En måned tilbage….

Eller ja, faktisk mindre end en måned. Det er vildt! Lige nu går mit liv så hurtigt, og jeg kan slet ikke følge med. De sidste par uger er gået med yoga og zumba samt massere af løb. Jaja jeg holder mig sporty nok… bikini season coming up ;) Derudover har jeg haft massere af hyggelige skype-sessions med Leora (surprise) og jeg har været til pool-party hos en veninde. Jeg har også hængt ud med en masse søde tøser og hygget maks. Mari sidste tirsdag, Anastasia søndag, Anja tirsdag og Kealeen i torsdags. Jeg elsker at gå ud med veninder og hygge på den måde <3 Denne uge var JagPaluza på skolen hvilket er en form for spirit week. Mandag var der en halvanden times forsamling på skolen hvor skolen overrakte awards til nogle af eleverne, og jeg hapsede da lige en for min indsats i Modern US History :P Derudover fik vi tidlig fri fra skole i går så vi kunne gå rundt på skolen hvor der var en masse sjove aktiviteter. Og så har vejret da bare været fuldstændig fantastisk, så det hjælper også på det. 
Hvis ikke I fornemmer det har det altså rigtig dejligt lige nu :D
Ugen der gik… :D
Men min hjemkonst kommer desværre og heldigvis også tættere og tættere på. Ok, så her kommer lidt praktisk info, til jer som er intresserede. 

For det første slutter min skole den 12 juni, og derefter har jeg tre travle dage i Oregon. Den 14. har vi en afskeds/ graduation fest hvor vi har inviterede en masse mennesker til at komme forbi for at sige tillykke og farvel. Den 15. juni er det Joy's graduation om eftermiddagen, og så smutter vi til lufthavnen med mig, for at sende mig til Washington DC. Mit fly letter klokken 23:00 om aftenen. Derefter flyver jeg til Boston og så til DC, hvor jeg har en dag eller to med sightseeing og sjov. 

Med hensyn til hvornår jeg er hjemme i Danmark igen, flyver jeg fra New Ark lufthavn den 18. juni, mellemlander i London og lander i CPH-lufthavn klokken 15:50 den 19. juni. Aaaargh, kan slet ikke forstå jeg er hjemme så snart.
Det er mærkeligt. Hele året har jeg længtes efter at se dem derhjemme igen, og især familien har jeg savnet rigtig meget. Men som det er lige nu, føler jeg ikke det behøver at være så snart. Jeg har brugt 10 måneder på at forme det her nye, fantastiske liv, og så er det hjem til lille Danmark igen. Jeg føler ikke på samme måde, som jeg tidligere har følt, at jeg har brug for at se min familie så snart. Ikke misforstå mig. Jeg elsker dem skam stadig lige så meget, hvis ikke mere, men jeg er blevet mere uafhængig og føler sagtens, jeg kan klare mig på egen hånd. Jeg har ikke det samme savn mere, måske fordi jeg ved det er så snart. 
Men da skal da nok blive fantastisk at se dem allesammen igen, og sommerferie er heller ikke helt skidt.

Derudover er jeg også blevet optaget på Ordrup Gymnasium næste år, hvilket jeg er rigtig spændt på. Det skal nok blive 3 rigtig sjove år. Mange andre udvekslingsstudenter fortsætter på den samme skole når de kommer hjem, men jeg er rigtig glad for at jeg får en ny start. 

Kulturforskel of the day: I går fik jeg klippet hit hår for første gang i et års tid (ja, det var ganske tiltrængt), og det kostede 15 dollars (75 dk)…Ååååh, hvor vil jeg savne amerikanske priser :D

Vi ses snart igen <3
-Anna

lørdag den 17. maj 2014

10 months- a lifetime

Siden jeg i august forlod Danmark, er der gået næsten 9 måneder. Jeg har mindre end en måned tilbage i Oregon… Det har været 9 fantastiske måneder, og det er trist at se en ende på dem. Alligevel er der også meget at se frem til når jeg kommer tilbage. 

Anyway, jeg tænkte at jeg ville gå igennem de måneder, jeg har været herovre og let forklare, hvordan jeg husker dem og hvilket "stadie", jeg var i på det tidspunkt. 

August: I august måned forlod jeg DK, og ankom i et nyt land hos en ny familie og med et nyt liv foran mig. Hvis jeg skulle beskrive denne måned med et ord må det være splittet. Halvdelen af tiden var jeg bange, forvirret og ked af det. Jeg savnede hjem, og ideen om at skulle undvære familien i 10 måneder var uoverkommelig. Jeg så på de næste ti måneder som overlevelse. 
Men den anden halvdel af tiden var jeg spændt, glad og stolt. Jeg glædede mig til at starte i skole, få nye venner og så på de næste 10 måneder som det vildeste eventyr, som jeg ikke kunne vente på at leve.

September: September var måneden hvor jeg startede i skole, begyndte cross crountry og så småt faldt til. Jeg lærte familien bedre og kende, og jeg begyndte at få venner i skolen. Det var helt klart en rigtig spændende måned, fordi jeg prøvede så mange nye ting, men også en måned hvor jeg endelig følte at der kom lidt mere ro på tingene. Mange af de mennesker jeg i dag er utrolig tæt med, lærte jeg at kende i september, og det var en måned fyldt med succes og sjov. I slutningen af September døde min værts-bedstemor dog, hvilket var rigtig hårdt for familien, men det gjorde os også tættere.

Oktober: Oktober var en lidt hårdere måned, som jeg husker det. Jeg var blevet noget mere vandt til livet i Oregon, og pludselig slog hjemveen til. Jeg husker 3 uger af Oktober hvor jeg stort set hver morgen var rigtig ked af det, og det syntes at Danmark var uendelig langt væk. Tanken om at skulle vente 8 måneder til at se min familie var uoverskuelig, men jeg kom igennem. Oktober var dog ikke kun hjemve. Jeg syntes endelig at jeg fik tættere venner, og jeg nød skolen virkelig meget, såvel som cross-country.  

November: Endelig faldt hjemveen til ro i slut september, og november var en noget mere hyggelig måned. Jeg nød stadig skolen i fulde drag og havde det rigtig godt. Selvom jeg stadig glædede mig til at komme hjem, vidste jeg også at jeg skulle nyde min tid i USA, og det gjorde jeg. Jeg brugte dog noget mere tid hjemme i november, fordi cross-country var slut, hvilket gjorde min hverdag lidt kedelig. Når jeg tænker tilbage på november, tænker jeg at godt kunne have været mere aktiv, men oh well. Det var en god måned, og jeg var glad.

December: Jeg havde troet, at december ville blive en måned med hjemve pga. julen, men det var en rigtig god måned. Jeg nød min juleferie så meget og havde de bedste 3 uger hjemme fra skole. Amerikansk jul var rigtig spændende at opleve, selvom jeg må tilstå, at jeg foretrækker dansk jul big time. Det er bare mere hyggeligt, og småkagerne er bedre. Jeg husker mest af alt december for alle de sjove ting, jeg lavede i løbet af min juleferie, og det var en måned som fløj forbi.

Januar: Januar var en fantastisk måned. Jeg startede ud med en uge i Hawaii, hvilket jo ikke var slemt. Jeg havde så god en måned, og ville slet ikke tænke på at skulle hjem "snart". Jeg vidste at Leora rejste hjem i starten af februar, og derfor nød jeg næsten måneden, som var det min sidste. Jeg var konstant i dejligt humør og havde det bare så godt.  

Februar: I starten af Februar forlod Leora Oregon, hvilket var rigtig hårdt for mig. Februar var dog ikke en slem måned overhovedet. I begyndelsen af måneden skulle jeg lige finde ud af det hele igen. Jeg blev meget tættere med Nathan, hvilket var rigtig dejligt. Jeg savnede Leora rigtig meget, men nød stadig mit ophold, og holdt hovedet højt. Jeg begyndte at se mere til andre venner og udvidede min vennekreds, nok for at holde mig beskæftiget. Men det var en måned, hvor jeg beviste for mig selv, at jeg godt kunne klare det uden Leora, og endda have det rigtig dejligt.

Marts: Marts husker jeg lidt som en blandet måned. For føste gang i den tid jeg havde været her, følte jeg, at skolen begyndte at blive lidt kedelig. Før marts oplevede jeg næsten noget nyt hver dag, men nu gik der for alvor hverdag i den. Dette gjorde det også til en lidt trist måned. Men da vi først fik forårsferie i slutningen af måneden, blev det hele bedre, fordi jeg fik oplevet lidt igen. Jeg begyndte for alvor at tænke på, hvor tæt jeg var på at skulle hjem men glædede mig også. 

April: April kom Leora på besøg i 2 uger, og selvom det var lidt forvirrende at have hende tilbage igen, var det også vildt dejligt. Jeg brugte så meget tid sammen med hende og var bare fokuseret på at nyde hvert sekund, hvilket jeg også gjorde. Vi havde det så sjovt sammen, og oplevede en masse sjove ting sammen. Men vi havde også høje forventninger til hendes "hjemkomst", hvilket puttede en del pres på hendes tid her, hvilket var lidt hårdt for os alle, og da hun tog tilbage til Schweitz, følte jeg for første gang i 2 uger, at jeg kunne trække vejret og slappe af med god samvittighed. 

Maj: Jaaaaa, måneden jeg er i lige nu! Ærlig talt har Maj bare været helt fantastisk. Vi har haft skønt sommer-vejr og jeg er bare så glad. Jeg ved ikke om det er sommer, fordi jeg snart skal hjem, eller hvad det er, men mit humør er bare i top. Lige nu er jeg rigtig fokuseret på at nyde hvert sekund af min sidste måned. Jeg føler jeg står i den perfekte situation. Jeg har en måned tilbage hos denne skønne familie, med dejlige venner og et skønt liv, og samtidig skal jeg snart hjem til mit skønne hjemland. Jeg ved godt det bliver hårdt at tage afsked, men det er stadig i fremtiden. Lige nu gælder det bare om at nyde, og den opgave tager jeg meget seriøst… :D
Hold da helt op hvor tog det lang tid med alle de billeder :) Nånå, det var det værd. Jeg håber i nød mit indlæg og så ses vi om en uges tid!

Kulturforskel of the day: Du behøver ikke at tage køretimer… i stedet lærer dine forældre dig at køre bil! Sejt nok ifølge mig :D 

See ya
-Anna <3

søndag den 11. maj 2014

Forandring Fryder...

Hello derhjemme.
Klokken er 20:00 søndag aften, og jeg er nettop kommet hjem fra en dejlig lang køretur, rundt i skønne Oregon. Denne uge har været fyldt med sjove planer. Biografen, surprise party, zumba, filmaftener, shopping, restaurantbesøg, hygge herhjemme og så videre…

I fredags snakkede jeg med min familie i DK, for første gang i næsten 7 uger, og det resulterede i en næsten 3 timer lang skype samtale. Vi kom vidt omkring, men snakkede også meget om, hvordan jeg har forandret mig, så jeg tænkte at jeg ville lave en liste med 10 måder jeg har forandret mig på (på godt og ondt), selvom det nu mest er til det bedre :D

Positiv: Siden jeg er kommet til Oregon, er jeg blevet mere positiv. Jeg har skulle sige farvel til gode venner og gå igennem tider, hvor jeg bare glædede mig til at komme hjem. Men jeg fandt ud, af at ham den gamle far derhjemme har ret. At være sur og ked er et valg, og livet er hvad du gør det til. Efter mange måneders øvelse, er jeg blevet meget bedre til at se de positive sider, selvom det kan være svært. Nogengange vil man bare have ondt af sig selv, men jeg taler af erfarring, når jeg siger, at det ikke gør situationen bedre.

Indblik: Jeg har fået et kæmpe indblik i kultur og forskelligheder. Bare at bo hos en religiøs familie har lært mig meget, og jeg er blevet bedre til at håndtere anderledes måder at tænke på, og endda sætte pris på dem.

Mindre dømmende: Dette har blandt andet også gjordt at jeg er noget mindre dømmende. Som jeg også forklarede i sidste indlæg, er der meget forskellige mennesker og personligheder bare på skolen, og efter at jeg har lært mange af dem at kende, ved jeg at det med at skue hunden på hårene ikke holder i længden. Mange har overrasket mig… især positivt. 

Engelsk: Noget der i hvert fald har forandret sig på mange måder er mit engelsk. Jeg elsker at snakke, tænke, drømme, synge og leve på engelsk, og jeg er blevet så meget bedre. I sær når jeg bruger slang og fraser, vi ikke bruger derhjemme, føler jeg mig så meget en del af det herovre, og der er ikke nogen bedre følelse :D

Udadvendt: Før jeg forlod DK, havde jeg nogle ting, jeg gerne ville forandre og en af dem var, at jeg gerne ville være mere udadvendt. Og det synes jeg virkelig, jeg er blevet. Jeg snakker mere med folk, jeg ikke kender (undskyld mor, ved godt jeg ikke må snakke med fremmede), og jeg er ikke bange for at tage kontakt til andre og sludre lidt. Også selvom jeg risikerer akavede situationer...

Vægt: Jeg vil da gerne afsløre, at jeg, som 99% af alle udvekslingsstudenter, har taget omkring et ton på. Revet ost, hvidt brød, billige burgere og Starbucks har hjulpet en del, og udover det vil jeg også takke min evne (jeg måtte på Google oversæt og oversætte det ord fra engelsk) til at være fuldstændig ligeglad med hvad vægten siger. Men det går sgu nok, det ryger igen, når jeg kommer tilbage!

Selvsikker: At tage på udveksling gør dig omkring 83.5 procent mere selvsikker. Du sætter dig selv på noget af en prøve, når du forlader alt og formår at stabilisere et nyt liv, hvilket også gør, at du lærer at stole mere på dig selv. Jeg har forandret mig til det bedre på mange måder, og det gør, at jeg er blevet meget tilfreds med, hvem jeg er som person. Jeg tvivler ikke mig selv så meget mere… jeg, og gode venner, har bevist at det er unødvendigt :)

Skør: Jeg ved det lyder usandsynligt. Kan Anna blive meget mere mærkelig. Jep, det kan hun. Hun er i hvert fald blevet bedre til at vise det. Jeg er ikke bange for at gøre mig selv til grin, for folk kan tænke hvad de vil. Så længe jeg har det sjovt og ikke såre nogen, prøver jeg at være ligeglad med hvad fremmede tænker om mig :D Det bliver livet altså nemmere af!

Girly girl: Jeg har nok altid været ret tøset, men før jeg tog afsted, holdt jeg aldrig i hånden med veninderne og kaldte dem honey og sweety. Jeg så nok altid lidt ned på folk som gjorde det, bare fordi jeg ikke kunne relatere til det. Men i USA er jeg blevet mere vandt til det, og det er bare så hyggeligt at putte med tøserne og ikke holde så meget afstand <3

Cultural difference of the day: Mor's dag er noget større herovre… Vi brugte hele dagen på familiehygge og at fejre Joy <3 Og smider lige en anden ind også: Vi stod over en halv time i kø for et stykke kage… Det gider vi sgu ikke bruge tiden på i Danmark ;)

Ok, køen var altså aaalt for lang!  
Som I kan høre går det fantastisk herfra. Jeg har haft så dejlig en uge med massere af spændende oplevelser, og den næste måned bliver fantastisk. OG så lover de op imod 30 grader hele næste uge, så det hjælper jo også på det :D

Love fra mig
-Anna <3

fredag den 2. maj 2014

What to miss about America...

Om 50 dage vil jeg være tilbage i Danmark, og den sidste uge har jeg simpelthen bare været så glad. Derfor går det også op for mig hvor mange ting jeg vil savne, når jeg forlader dette skønne land. Siden den sidste uge har været ganske stille og rolig, tænkte jeg, at jeg ville fortælle om hvad præcis jeg kommer til at savne mest… Store så vej som små ting:



Vennerne:
Det kommer vel ikke som et kæmpe chok, at jeg kommer til at savne mine venner helt forfærdeligt meget. Jeg har skam helt fantastiske venner i Danmark, men når man må undvære sin familie, begynder ens venner lidt at overtage rollen som familie. Det er de første du snakker med, når du har mest brug for nogen som forstår, når du er fortvivlet eller forvirret eller når du har helt fantastiske nyheder. De er en ny familie, og de bliver MEGET svære at leve uden…

Kommafri:
Åååh amerikansk skole, jeg elsker dig højt og helligt for at skide på kommaerne… Det sparer min kostbare tid og overskud!



Priserne:
Alt er så forfærdelig billigt herovre, hvilket er både godt og skidt. Det betyder et ikke så fantastisk overforbrug, for en dansker som mig, som er vandt til noget dyrere priser. Men det er da også rimelig fedt når man er ude og shoppe, at man kan få tøj, makeup, smykker, mad osv. til laaangt under halv pris. Og især de utrolig billige priser på Abercrombie tøj. Det bliver noget af en kold tyrker at skulle tilbage til Danmark -.- 

Forestillinger til high school...


Vejret:
Selvom folk fra Oregon konstant beklager sig over det kolde og våde vejr de har her, er det næsten som at rejse syd på for mig. Vi havde en weekend med sne denne vinter, og denne uge har temperaturene sneget sig op på de 30 grader adskillige gange. Hmmm, det er altså lækkert at kunne sove med vinduet åbent og blive vækket af fuglesang, uden at fryse natten lang :D

Skolebussen:
Realiteten!!
Især når det er koldt udenfor er det rigtig fedt ikke at skulle fryse hele vejen til skole!

Skolegang:
Siden at alle vennerne derhjemme er startet i gymnasie har jeg hørt en del om, hvor hårdt det er, og hvor meget af tiden bliver brugt på lektier. Selvom jeg er rimelig ambitiøs, og har straight A's (ja, det er tilladt at prale, når man er i USA), så tager jeg skolegangen rimelig tilbagelænet. For det første er der utrolig lave forventninger til eleverne herovre, som de fleste alligevel formår, ikke at leve op til, og for det andet tager jeg det stille og roligt. Skolen er hyggelig og sjov herovre, måske også fordi jeg rent faktisk valgte at tage det her år.

Det Amerikanske køkken:
Og nej, jeg mener ikke maden, men derimod køkkenet i sig selv. For det første har de isterninger og vand direkte fra køleskabet, hvilket altså er ret luksus. Den trend skulle komme til DK. For det andet har de i vasken en affalds-ting hvor man bare trykker en knap og så sluger vasken det skrald der ligger deri. Fedt nok ikke at skulle have hænderne ned i alt det klamme stads… 

Cosco:
Du er garranteret ikke at komme ud af dette supermarket sulten. De har altid tonsvis af smagsprøver...

Forskellighederne:
Noget der virkelig chokerede mig da jeg kom til USA var at teenagers her går med cowboybukser som går ud fra knæet og ned. Det kan man da ikke, tænkte jeg, folk ville jo grine højlydt, hvis de så det i Danmark. MEN… I USA er der ikke rigtig noget man ikke kan. Folk er så meget mere forskellige og specielle herovre. Der er punkerne, dem som er pop, country og sååå mange flere. Der er selvfølgelig trends men du bestemmer fuldstændig selv om du vil følge dem eller ej, og hvis ikke er det helt ok. Det er så meget mere tilladt at være sin egen med hensyn til stil, musik, personlighed, interesser osv…

Maden:
Dansk mad er fantastisk, men det er amerikansk mad altså også, og der er så meget større udvalg herovre. Et hav af billige restauranter med mad fra alle dele af verdenen, og det ekstra sukker og fedt vænner man sig hurtigt til. Det er altså mums at have så bredt et udvalg. Og så er der frozen yoghurt i hvert en by med respekt for sig selv… Sådan skulle det også være i DK! 

Anyway, det må være alt for denne gang. Denne weekend skal jeg afsted til Roseburg i Syd-Oregon med familien så det bliver hyggeligt.
See ya soon
-Anna <3

søndag den 27. april 2014

En travl uge!

Hallo, hallo igen :D 
Det er søndag, jeg er godt igang med svinkeærinder og nyder dagen i fulde drag. Meeen, lad os da starte sidste søndag. Det var nemlig påske, og det blev jo fejret på amerikansk manér, hvilket også var hyggeligt nok. Først tog vi i kirke (lidt for tidligt), og derefter hjem og lave mad. Jeg lavede frikadeller, hvilket faktisk gik meget godt. Noget anderledes end sidste gang, hvor jeg brændte dem på big time. 
Derefter tog vi til påskefrokost hos nogen af deres venner, hvilket var ret hyggeligt, med jeg saaavnede dansk påske-ferie. Det er altså bare noget mere hyggeligt og med flere traditioner.
Frikadeller… sværere end det ser ud!
Mandag tog jeg fri fra skole (wuhuuu) og jeg tog til Portland med Leora, Maribel og Nathan. Det var super hyggeligt at gå rundt, og også lidt fedt at tænke på alle de andre som sad derhjemme i skole. Vi shoppede en del i Abercrombie, hvilket jo er så dejlig billigt herovre, og så tog vi hen i en butik med massere af ting med danske flag…
Vi nyder det gode vejr!
Abercrombie <3
Nate, Leo, mig og Mari
En lang, udmattende dag :D 
Danskerflaget er at finde i USA!
Tirsdag var jeg på baskin robin (is-cafe) efter skole og derefter sov jeg hps Leo!!
Onsdag tog jeg til Ishockey kamp med en masse venner. Leora's værtsfar havde en suite vi kunne side i, med rigtig god udsigt til banen, og det var sindsygt fedt. Jeg nød virkelig meget at være i midten af alt den spirit og det var en sjov oplevelse. Efter kampen sov jeg (igen) hos Leo :D
Amerikanske cheerleaders!
Remi, Ice, Pedro, mig, Anja, Leora og Nate!
Vi fjoller :)
Fredag var jeg til farvel-fest hos Leo, med en masse søde mennesker. Det var rigtig hyggeligt og jeg fik snakket en masse! Leora skulle tage hjem lørdag så derfor sov Maribel, Clo, Anja og jeg hos hende så vi kunne følge hende til lufthavnen. Det vidste sig dog at hendes fly var fredag, og at hun havde misset det, så i stedet kom hun på et fly søndag, og vi fik endnu en dag i hendes søndag. Vi tog ud og stod på skøjter og hang ellers bare ud, indtil jeg tog hjem sent på aftenen. Det var faktisk meget rart lige at have endnu en dag men også lidt mærkeligt, når vi næsten sagde farvel fredag aften.

I dag har jeg slappet af, lavet lektier, læst og hygget. Jeg lydter lige nu til min loyale ven Mads og Monopolet, med Mandy ved min side, og snart må jeg i gang med bogen Divergent, som jeg er ret spændt på. To af mine venner snakker konstant om hvor fede bøgerne er, og jeg har også være ret stor fan af filmen :D 
Derudover skulle temperaturende snige sig op på de 30 grader næste uge, så det glæder jeg mig til <3

Kulturforskel of the day: Jeg blev noget chokeret da jeg fandt ud af at de fleste forældre her i USA slår deres børn, som en del af opdragelsen. Det må selvfølgelig ikke være for hårdt, men alligevel… de slår sgu deres børn, og det er lovligt!!! :O

Ses om en uges tid <3
-Anna