tirsdag den 5. november 2013

My adventure continues...

Uuuuh hvor er der dog endnu engang sket meget siden sidst. Jeg tror ikke jeg vil beskrive hver eneste dag, men derimod nogle af de oplevelser jeg husker specielt. Jeg oplever mange dejlige ting, og synes virkelig jeg har fået nogle gode venner herovre. 

For snart et par uger siden var der det sidste XC-meet. Det var rigtig sjovt, og en super god oplevelse. Jeg må dog indrømme at jeg fortrak træningerne frem for når vi var til konkurrencer, fordi det altid er ekstremt hårdt når man er til meets. Men districts var rigtig sjovt. Vi hyggede os, snakkede og løb selvfølgelig også. Jeg gjorde det ok, men ikke mit bedste. På vejen hjem fra løbet stoppede vi ind og købte mad, og vi købte ualmindelig meget slik, is og kage, og så spiste og hyggede vi ellers på busturen på vej hjem.
Aftenen før vi skulle til districts havde vi en rigtig hyggelig team-dinner med hele holdet. Vi spiste lækkert mad, snakkede og hyggede os. Det var et rigtig dejligt hold, og savner dem også nu.

Et deeeejligt XC-team.
Vi fik alle et kælenavn skrevet på vores pandebånd! 
Sådan ser det ud når starten er skudt til vores sidste XC meet!
Nogle af drengene fra XC! Vi fjoller en del når vi keder os.
Mens vi venter på afgørelserne til districts!
Vi valgte af spise os fede i is... Men det var velfortjent, for vi havde lige afsluttet XC-sæsonen!

Sidste lørdag før Halloween tog jeg til et Haunted House med tre af mine venner. Vi tog toget til Portland og gik først rundt og hyggede os. Vi spiste burger på en burger-restaurant, og derefter stod den 
på Starbucks. Ved syv-otte tiden tog vi til Haunted House. Det var rigtig sjovt, og ikke noget jeg har prøvet før. Man gik igennem forskellige huse og så hoppede folk ud og forskrækkede en imens man gik igennem. Da vi var færdige tog vi til Voodoo Doughnuts og købte massere af doughnuts. Super lækkert. Hmmmm....
Da jeg kom hjem skypede jeg med familien, da det jo var mors fødselsdag. Rigtig dejligt at snakke med dem derhjemme :D

Vi venter på toget der skal tage os til Portland. 

En...øhm.... anderledes påklædt mand! 

En dejlig udsigt... Portland er fantastisk.

Vi kom af toget, og så anede vi ikke hvilken vej vi skulle.

Fra højre: Clo (Italien), Leora (Schweiz), Nathan (Norge) og så miiig!

Vi fandt en ægte amerikansk diner!

Burgerville... så bliver det ikke mere amerikansk ;)

Vi er fotomodeller, ikke sandt?


Inde i the Haunted House.... utrolig mange creepy mennesker 

Øøøøhm ja... billedet beskriver vidst sig selv!

Hun er næsten lige så buff som mig!

The magic is in the hole.... 


Portland (hvis ikke verdens) bedste doghnut-sted!!


Jeg købte vidst omkring 7 doghnuts.... men jeg delte med familien, så helt fed blev jeg ikke!

Weekend-hygge i sofaen! 

Dagen før Halloween tog jeg hjem til Nathan for at udskære græskar. Vi blev nødt til at hente dem fra en butik der lå et stykke væk, og bar dem på hovedet hele vejen hjem. Derefter hyggede vi ellers bare og vi havde det rigtig sjovt. Jeg skrev "Danmark" på mit græskar, men det var ikke særligt vellykket. 

Det blev Halloween, og så stod den på græskar!
Og jeg fandt ud af hvor helt utrolig dårlig jeg var til det. Men det var sjovt :)
Den 31. Oktober var det Halloween, og jeg var klædt ud som cowgirl i skolen. Det var en rigtig sjov dag, og efter skole tog jeg ud og "trick og treate" med nogle venner. Vi havde det rigtig sjovt, og fik samlet massere og massere af slik. Vi gik rundt i et par timer og det var en dejlig aften.

Jeg var klædt ud som cowgirl i skolen.
Andre valgte mere creepy kostumer.
Til højre er Hailey.... Hun var ikke rigtig klædt ud. Hun er en sand engel <3 
Leora var en hot-cat!! Helt genialt :D
Nogle amerikanere gør virkelig meget ud af at dekorere deres huse.



Den sidste weekend brugte jeg med min host-mom og nogle veninder. Lørdag tog jeg med mor ud og fik lavet negle og derefter spiste vi lækker frokost. Rigtig dejligt med noget kvalitets-tid. Da jeg kom hjem gik jeg en lang tur med Sasha, og derefter tog jeg over til Leora og hang ud. Omkring halv syv tog vi hjem til mig og så "The Sound of Music". 

Søndag var jeg tidligt oppe og skype med Cille-skid. Derefter var det kirke og efter det tog jeg ud og shoppe med tre veninder. Vi havde det sååååå sjovt og grinte næsten konstant. Og så fik jeg da også shoppet en masse lækkert tøj. 

Min fødselsdagsgave til Mom... lækker frokost!
Og vi fik også lavet negle. 
Sasha og jeg gik en tur. 
Vi havde så meget sjov på vores shoppe-tur :)
I bagrunden til venstre Leora- Til højre Maribel. Foran til højre Hailey og så mig :D
Jeg har det rigtig dejligt lige nu, og en masse gode ting at se frem til. I hele November har jeg ikke en eneste 5-skoledages uge pga. helligdage og Thanksgiving, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg har massere af dejlige planer for denne weekend og hjemveen plager mig ikke rigtig for tiden. Jeg har simpelthen så meget tid efter XC sluttede, men keder mig ikke. Jeg nyder at slappe af, og bruger mere tid med vennerne. Har det super godt, og er ikke i tvivl om at dette er en fantastisk beslutning.  

Kulturforskel of the day: I USA har de altid sports på skolerne og sæsonerne er aldrig hele året, men derimod kun omkring 3 måneder... hvilket betyder at jeg nu skal til at finde en ny sport igen :P

See you soon-
Anna <3