En måned tilbage….

Eller ja, faktisk mindre end en måned. Det er vildt! Lige nu går mit liv så hurtigt, og jeg kan slet ikke følge med. De sidste par uger er gået med yoga og zumba samt massere af løb. Jaja jeg holder mig sporty nok… bikini season coming up ;) Derudover har jeg haft massere af hyggelige skype-sessions med Leora (surprise) og jeg har været til pool-party hos en veninde. Jeg har også hængt ud med en masse søde tøser og hygget maks. Mari sidste tirsdag, Anastasia søndag, Anja tirsdag og Kealeen i torsdags. Jeg elsker at gå ud med veninder og hygge på den måde <3 Denne uge var JagPaluza på skolen hvilket er en form for spirit week. Mandag var der en halvanden times forsamling på skolen hvor skolen overrakte awards til nogle af eleverne, og jeg hapsede da lige en for min indsats i Modern US History :P Derudover fik vi tidlig fri fra skole i går så vi kunne gå rundt på skolen hvor der var en masse sjove aktiviteter. Og så har vejret da bare været fuldstændig fantastisk, så det hjælper også på det. 

Hvis ikke I fornemmer det har det altså rigtig dejligt lige nu :D

Ugen der gik… :D

Men min hjemkonst kommer desværre og heldigvis også tættere og tættere på. Ok, så her kommer lidt praktisk info, til jer som er intresserede. 

For det første slutter min skole den 12 juni, og derefter har jeg tre travle dage i Oregon. Den 14. har vi en afskeds/ graduation fest hvor vi har inviterede en masse mennesker til at komme forbi for at sige tillykke og farvel. Den 15. juni er det Joy's graduation om eftermiddagen, og så smutter vi til lufthavnen med mig, for at sende mig til Washington DC. Mit fly letter klokken 23:00 om aftenen. Derefter flyver jeg til Boston og så til DC, hvor jeg har en dag eller to med sightseeing og sjov. 

Med hensyn til hvornår jeg er hjemme i Danmark igen, flyver jeg fra New Ark lufthavn den 18. juni, mellemlander i London og lander i CPH-lufthavn klokken 15:50 den 19. juni. Aaaargh, kan slet ikke forstå jeg er hjemme så snart.

Det er mærkeligt. Hele året har jeg længtes efter at se dem derhjemme igen, og især familien har jeg savnet rigtig meget. Men som det er lige nu, føler jeg ikke det behøver at være så snart. Jeg har brugt 10 måneder på at forme det her nye, fantastiske liv, og så er det hjem til lille Danmark igen. Jeg føler ikke på samme måde, som jeg tidligere har følt, at jeg har brug for at se min familie så snart. Ikke misforstå mig. Jeg elsker dem skam stadig lige så meget, hvis ikke mere, men jeg er blevet mere uafhængig og føler sagtens, jeg kan klare mig på egen hånd. Jeg har ikke det samme savn mere, måske fordi jeg ved det er så snart. 

Men da skal da nok blive fantastisk at se dem allesammen igen, og sommerferie er heller ikke helt skidt.

Derudover er jeg også blevet optaget på Ordrup Gymnasium næste år, hvilket jeg er rigtig spændt på. Det skal nok blive 3 rigtig sjove år. Mange andre udvekslingsstudenter fortsætter på den samme skole når de kommer hjem, men jeg er rigtig glad for at jeg får en ny start. 

Kulturforskel of the day: I går fik jeg klippet hit hår for første gang i et års tid (ja, det var ganske tiltrængt), og det kostede 15 dollars (75 dk)…Ååååh, hvor vil jeg savne amerikanske priser :D

Vi ses snart igen <3

-Anna

10 months- a lifetime

Siden jeg i august forlod Danmark, er der gået næsten 9 måneder. Jeg har mindre end en måned tilbage i Oregon… Det har været 9 fantastiske måneder, og det er trist at se en ende på dem. Alligevel er der også meget at se frem til når jeg kommer tilbage. 

Anyway, jeg tænkte at jeg ville gå igennem de måneder, jeg har været herovre og let forklare, hvordan jeg husker dem og hvilket "stadie", jeg var i på det tidspunkt. 

August: I august måned forlod jeg DK, og ankom i et nyt land hos en ny familie og med et nyt liv foran mig. Hvis jeg skulle beskrive denne måned med et ord må det være splittet. Halvdelen af tiden var jeg bange, forvirret og ked af det. Jeg savnede hjem, og ideen om at skulle undvære familien i 10 måneder var uoverkommelig. Jeg så på de næste ti måneder som overlevelse. 

Men den anden halvdel af tiden var jeg spændt, glad og stolt. Jeg glædede mig til at starte i skole, få nye venner og så på de næste 10 måneder som det vildeste eventyr, som jeg ikke kunne vente på at leve.

September: September var måneden hvor jeg startede i skole, begyndte cross crountry og så småt faldt til. Jeg lærte familien bedre og kende, og jeg begyndte at få venner i skolen. Det var helt klart en rigtig spændende måned, fordi jeg prøvede så mange nye ting, men også en måned hvor jeg endelig følte at der kom lidt mere ro på tingene. Mange af de mennesker jeg i dag er utrolig tæt med, lærte jeg at kende i september, og det var en måned fyldt med succes og sjov. I slutningen af September døde min værts-bedstemor dog, hvilket var rigtig hårdt for familien, men det gjorde os også tættere.

Oktober: Oktober var en lidt hårdere måned, som jeg husker det. Jeg var blevet noget mere vandt til livet i Oregon, og pludselig slog hjemveen til. Jeg husker 3 uger af Oktober hvor jeg stort set hver morgen var rigtig ked af det, og det syntes at Danmark var uendelig langt væk. Tanken om at skulle vente 8 måneder til at se min familie var uoverskuelig, men jeg kom igennem. Oktober var dog ikke kun hjemve. Jeg syntes endelig at jeg fik tættere venner, og jeg nød skolen virkelig meget, såvel som cross-country.  

November: Endelig faldt hjemveen til ro i slut september, og november var en noget mere hyggelig måned. Jeg nød stadig skolen i fulde drag og havde det rigtig godt. Selvom jeg stadig glædede mig til at komme hjem, vidste jeg også at jeg skulle nyde min tid i USA, og det gjorde jeg. Jeg brugte dog noget mere tid hjemme i november, fordi cross-country var slut, hvilket gjorde min hverdag lidt kedelig. Når jeg tænker tilbage på november, tænker jeg at godt kunne have været mere aktiv, men oh well. Det var en god måned, og jeg var glad.

December: Jeg havde troet, at december ville blive en måned med hjemve pga. julen, men det var en rigtig god måned. Jeg nød min juleferie så meget og havde de bedste 3 uger hjemme fra skole. Amerikansk jul var rigtig spændende at opleve, selvom jeg må tilstå, at jeg foretrækker dansk jul big time. Det er bare mere hyggeligt, og småkagerne er bedre. Jeg husker mest af alt december for alle de sjove ting, jeg lavede i løbet af min juleferie, og det var en måned som fløj forbi.

Januar: Januar var en fantastisk måned. Jeg startede ud med en uge i Hawaii, hvilket jo ikke var slemt. Jeg havde så god en måned, og ville slet ikke tænke på at skulle hjem "snart". Jeg vidste at Leora rejste hjem i starten af februar, og derfor nød jeg næsten måneden, som var det min sidste. Jeg var konstant i dejligt humør og havde det bare så godt.  

Februar: I starten af Februar forlod Leora Oregon, hvilket var rigtig hårdt for mig. Februar var dog ikke en slem måned overhovedet. I begyndelsen af måneden skulle jeg lige finde ud af det hele igen. Jeg blev meget tættere med Nathan, hvilket var rigtig dejligt. Jeg savnede Leora rigtig meget, men nød stadig mit ophold, og holdt hovedet højt. Jeg begyndte at se mere til andre venner og udvidede min vennekreds, nok for at holde mig beskæftiget. Men det var en måned, hvor jeg beviste for mig selv, at jeg godt kunne klare det uden Leora, og endda have det rigtig dejligt.

Marts: Marts husker jeg lidt som en blandet måned. For føste gang i den tid jeg havde været her, følte jeg, at skolen begyndte at blive lidt kedelig. Før marts oplevede jeg næsten noget nyt hver dag, men nu gik der for alvor hverdag i den. Dette gjorde det også til en lidt trist måned. Men da vi først fik forårsferie i slutningen af måneden, blev det hele bedre, fordi jeg fik oplevet lidt igen. Jeg begyndte for alvor at tænke på, hvor tæt jeg var på at skulle hjem men glædede mig også. 

April: April kom Leora på besøg i 2 uger, og selvom det var lidt forvirrende at have hende tilbage igen, var det også vildt dejligt. Jeg brugte så meget tid sammen med hende og var bare fokuseret på at nyde hvert sekund, hvilket jeg også gjorde. Vi havde det så sjovt sammen, og oplevede en masse sjove ting sammen. Men vi havde også høje forventninger til hendes "hjemkomst", hvilket puttede en del pres på hendes tid her, hvilket var lidt hårdt for os alle, og da hun tog tilbage til Schweitz, følte jeg for første gang i 2 uger, at jeg kunne trække vejret og slappe af med god samvittighed. 

Maj: Jaaaaa, måneden jeg er i lige nu! Ærlig talt har Maj bare været helt fantastisk. Vi har haft skønt sommer-vejr og jeg er bare så glad. Jeg ved ikke om det er sommer, fordi jeg snart skal hjem, eller hvad det er, men mit humør er bare i top. Lige nu er jeg rigtig fokuseret på at nyde hvert sekund af min sidste måned. Jeg føler jeg står i den perfekte situation. Jeg har en måned tilbage hos denne skønne familie, med dejlige venner og et skønt liv, og samtidig skal jeg snart hjem til mit skønne hjemland. Jeg ved godt det bliver hårdt at tage afsked, men det er stadig i fremtiden. Lige nu gælder det bare om at nyde, og den opgave tager jeg meget seriøst… :D

Hold da helt op hvor tog det lang tid med alle de billeder :) Nånå, det var det værd. Jeg håber i nød mit indlæg og så ses vi om en uges tid!

Kulturforskel of the day: Du behøver ikke at tage køretimer… i stedet lærer dine forældre dig at køre bil! Sejt nok ifølge mig :D 

See ya

-Anna <3

Forandring Fryder...

Hello derhjemme.
Klokken er 20:00 søndag aften, og jeg er nettop kommet hjem fra en dejlig lang køretur, rundt i skønne Oregon. Denne uge har været fyldt med sjove planer. Biografen, surprise party, zumba, filmaftener, shopping, restaurantbesøg, hygge herhjemme og så videre…

I fredags snakkede jeg med min familie i DK, for første gang i næsten 7 uger, og det resulterede i en næsten 3 timer lang skype samtale. Vi kom vidt omkring, men snakkede også meget om, hvordan jeg har forandret mig, så jeg tænkte at jeg ville lave en liste med 10 måder jeg har forandret mig på (på godt og ondt), selvom det nu mest er til det bedre :D

Positiv: Siden jeg er kommet til Oregon, er jeg blevet mere positiv. Jeg har skulle sige farvel til gode venner og gå igennem tider, hvor jeg bare glædede mig til at komme hjem. Men jeg fandt ud, af at ham den gamle far derhjemme har ret. At være sur og ked er et valg, og livet er hvad du gør det til. Efter mange måneders øvelse, er jeg blevet meget bedre til at se de positive sider, selvom det kan være svært. Nogengange vil man bare have ondt af sig selv, men jeg taler af erfarring, når jeg siger, at det ikke gør situationen bedre.

Indblik: Jeg har fået et kæmpe indblik i kultur og forskelligheder. Bare at bo hos en religiøs familie har lært mig meget, og jeg er blevet bedre til at håndtere anderledes måder at tænke på, og endda sætte pris på dem.

Mindre dømmende: Dette har blandt andet også gjordt at jeg er noget mindre dømmende. Som jeg også forklarede i sidste indlæg, er der meget forskellige mennesker og personligheder bare på skolen, og efter at jeg har lært mange af dem at kende, ved jeg at det med at skue hunden på hårene ikke holder i længden. Mange har overrasket mig… især positivt. 

Engelsk: Noget der i hvert fald har forandret sig på mange måder er mit engelsk. Jeg elsker at snakke, tænke, drømme, synge og leve på engelsk, og jeg er blevet så meget bedre. I sær når jeg bruger slang og fraser, vi ikke bruger derhjemme, føler jeg mig så meget en del af det herovre, og der er ikke nogen bedre følelse :D

Udadvendt: Før jeg forlod DK, havde jeg nogle ting, jeg gerne ville forandre og en af dem var, at jeg gerne ville være mere udadvendt. Og det synes jeg virkelig, jeg er blevet. Jeg snakker mere med folk, jeg ikke kender (undskyld mor, ved godt jeg ikke må snakke med fremmede), og jeg er ikke bange for at tage kontakt til andre og sludre lidt. Også selvom jeg risikerer akavede situationer...

Vægt: Jeg vil da gerne afsløre, at jeg, som 99% af alle udvekslingsstudenter, har taget omkring et ton på. Revet ost, hvidt brød, billige burgere og Starbucks har hjulpet en del, og udover det vil jeg også takke min evne (jeg måtte på Google oversæt og oversætte det ord fra engelsk) til at være fuldstændig ligeglad med hvad vægten siger. Men det går sgu nok, det ryger igen, når jeg kommer tilbage!

Selvsikker: At tage på udveksling gør dig omkring 83.5 procent mere selvsikker. Du sætter dig selv på noget af en prøve, når du forlader alt og formår at stabilisere et nyt liv, hvilket også gør, at du lærer at stole mere på dig selv. Jeg har forandret mig til det bedre på mange måder, og det gør, at jeg er blevet meget tilfreds med, hvem jeg er som person. Jeg tvivler ikke mig selv så meget mere… jeg, og gode venner, har bevist at det er unødvendigt :)

Skør: Jeg ved det lyder usandsynligt. Kan Anna blive meget mere mærkelig. Jep, det kan hun. Hun er i hvert fald blevet bedre til at vise det. Jeg er ikke bange for at gøre mig selv til grin, for folk kan tænke hvad de vil. Så længe jeg har det sjovt og ikke såre nogen, prøver jeg at være ligeglad med hvad fremmede tænker om mig :D Det bliver livet altså nemmere af!

Girly girl: Jeg har nok altid været ret tøset, men før jeg tog afsted, holdt jeg aldrig i hånden med veninderne og kaldte dem honey og sweety. Jeg så nok altid lidt ned på folk som gjorde det, bare fordi jeg ikke kunne relatere til det. Men i USA er jeg blevet mere vandt til det, og det er bare så hyggeligt at putte med tøserne og ikke holde så meget afstand <3

Cultural difference of the day: Mor's dag er noget større herovre… Vi brugte hele dagen på familiehygge og at fejre Joy <3 Og smider lige en anden ind også: Vi stod over en halv time i kø for et stykke kage… Det gider vi sgu ikke bruge tiden på i Danmark ;)

Ok, køen var altså aaalt for lang!  

Som I kan høre går det fantastisk herfra. Jeg har haft så dejlig en uge med massere af spændende oplevelser, og den næste måned bliver fantastisk. OG så lover de op imod 30 grader hele næste uge, så det hjælper jo også på det :D

Love fra mig

-Anna <3

What to miss about America...

Om 50 dage vil jeg være tilbage i Danmark, og den sidste uge har jeg simpelthen bare været så glad. Derfor går det også op for mig hvor mange ting jeg vil savne, når jeg forlader dette skønne land. Siden den sidste uge har været ganske stille og rolig, tænkte jeg, at jeg ville fortælle om hvad præcis jeg kommer til at savne mest… Store så vej som små ting:

Vennerne:

Det kommer vel ikke som et kæmpe chok, at jeg kommer til at savne mine venner helt forfærdeligt meget. Jeg har skam helt fantastiske venner i Danmark, men når man må undvære sin familie, begynder ens venner lidt at overtage rollen som familie. Det er de første du snakker med, når du har mest brug for nogen som forstår, når du er fortvivlet eller forvirret eller når du har helt fantastiske nyheder. De er en ny familie, og de bliver MEGET svære at leve uden…

Kommafri:

Åååh amerikansk skole, jeg elsker dig højt og helligt for at skide på kommaerne… Det sparer min kostbare tid og overskud!

Priserne:

Alt er så forfærdelig billigt herovre, hvilket er både godt og skidt. Det betyder et ikke så fantastisk overforbrug, for en dansker som mig, som er vandt til noget dyrere priser. Men det er da også rimelig fedt når man er ude og shoppe, at man kan få tøj, makeup, smykker, mad osv. til laaangt under halv pris. Og især de utrolig billige priser på Abercrombie tøj. Det bliver noget af en kold tyrker at skulle tilbage til Danmark -.- 

Forestillinger til high school...

Vejret:

Selvom folk fra Oregon konstant beklager sig over det kolde og våde vejr de har her, er det næsten som at rejse syd på for mig. Vi havde en weekend med sne denne vinter, og denne uge har temperaturene sneget sig op på de 30 grader adskillige gange. Hmmm, det er altså lækkert at kunne sove med vinduet åbent og blive vækket af fuglesang, uden at fryse natten lang :D

Skolebussen:

Realiteten!!

Især når det er koldt udenfor er det rigtig fedt ikke at skulle fryse hele vejen til skole!

Skolegang:

Siden at alle vennerne derhjemme er startet i gymnasie har jeg hørt en del om, hvor hårdt det er, og hvor meget af tiden bliver brugt på lektier. Selvom jeg er rimelig ambitiøs, og har straight A's (ja, det er tilladt at prale, når man er i USA), så tager jeg skolegangen rimelig tilbagelænet. For det første er der utrolig lave forventninger til eleverne herovre, som de fleste alligevel formår, ikke at leve op til, og for det andet tager jeg det stille og roligt. Skolen er hyggelig og sjov herovre, måske også fordi jeg rent faktisk valgte at tage det her år.

Det Amerikanske køkken:

Og nej, jeg mener ikke maden, men derimod køkkenet i sig selv. For det første har de isterninger og vand direkte fra køleskabet, hvilket altså er ret luksus. Den trend skulle komme til DK. For det andet har de i vasken en affalds-ting hvor man bare trykker en knap og så sluger vasken det skrald der ligger deri. Fedt nok ikke at skulle have hænderne ned i alt det klamme stads… 

Cosco:

Du er garranteret ikke at komme ud af dette supermarket sulten. De har altid tonsvis af smagsprøver...

Forskellighederne:

Noget der virkelig chokerede mig da jeg kom til USA var at teenagers her går med cowboybukser som går ud fra knæet og ned. Det kan man da ikke, tænkte jeg, folk ville jo grine højlydt, hvis de så det i Danmark. MEN… I USA er der ikke rigtig noget man ikke kan. Folk er så meget mere forskellige og specielle herovre. Der er punkerne, dem som er pop, country og sååå mange flere. Der er selvfølgelig trends men du bestemmer fuldstændig selv om du vil følge dem eller ej, og hvis ikke er det helt ok. Det er så meget mere tilladt at være sin egen med hensyn til stil, musik, personlighed, interesser osv…

Maden:

Dansk mad er fantastisk, men det er amerikansk mad altså også, og der er så meget større udvalg herovre. Et hav af billige restauranter med mad fra alle dele af verdenen, og det ekstra sukker og fedt vænner man sig hurtigt til. Det er altså mums at have så bredt et udvalg. Og så er der frozen yoghurt i hvert en by med respekt for sig selv… Sådan skulle det også være i DK! 

Anyway, det må være alt for denne gang. Denne weekend skal jeg afsted til Roseburg i Syd-Oregon med familien så det bliver hyggeligt.
See ya soon
-Anna <3