tirsdag den 5. november 2013

My adventure continues...

Uuuuh hvor er der dog endnu engang sket meget siden sidst. Jeg tror ikke jeg vil beskrive hver eneste dag, men derimod nogle af de oplevelser jeg husker specielt. Jeg oplever mange dejlige ting, og synes virkelig jeg har fået nogle gode venner herovre. 

For snart et par uger siden var der det sidste XC-meet. Det var rigtig sjovt, og en super god oplevelse. Jeg må dog indrømme at jeg fortrak træningerne frem for når vi var til konkurrencer, fordi det altid er ekstremt hårdt når man er til meets. Men districts var rigtig sjovt. Vi hyggede os, snakkede og løb selvfølgelig også. Jeg gjorde det ok, men ikke mit bedste. På vejen hjem fra løbet stoppede vi ind og købte mad, og vi købte ualmindelig meget slik, is og kage, og så spiste og hyggede vi ellers på busturen på vej hjem.
Aftenen før vi skulle til districts havde vi en rigtig hyggelig team-dinner med hele holdet. Vi spiste lækkert mad, snakkede og hyggede os. Det var et rigtig dejligt hold, og savner dem også nu.

Et deeeejligt XC-team.
Vi fik alle et kælenavn skrevet på vores pandebånd! 
Sådan ser det ud når starten er skudt til vores sidste XC meet!
Nogle af drengene fra XC! Vi fjoller en del når vi keder os.
Mens vi venter på afgørelserne til districts!
Vi valgte af spise os fede i is... Men det var velfortjent, for vi havde lige afsluttet XC-sæsonen!

Sidste lørdag før Halloween tog jeg til et Haunted House med tre af mine venner. Vi tog toget til Portland og gik først rundt og hyggede os. Vi spiste burger på en burger-restaurant, og derefter stod den 
på Starbucks. Ved syv-otte tiden tog vi til Haunted House. Det var rigtig sjovt, og ikke noget jeg har prøvet før. Man gik igennem forskellige huse og så hoppede folk ud og forskrækkede en imens man gik igennem. Da vi var færdige tog vi til Voodoo Doughnuts og købte massere af doughnuts. Super lækkert. Hmmmm....
Da jeg kom hjem skypede jeg med familien, da det jo var mors fødselsdag. Rigtig dejligt at snakke med dem derhjemme :D

Vi venter på toget der skal tage os til Portland. 

En...øhm.... anderledes påklædt mand! 

En dejlig udsigt... Portland er fantastisk.

Vi kom af toget, og så anede vi ikke hvilken vej vi skulle.

Fra højre: Clo (Italien), Leora (Schweiz), Nathan (Norge) og så miiig!

Vi fandt en ægte amerikansk diner!

Burgerville... så bliver det ikke mere amerikansk ;)

Vi er fotomodeller, ikke sandt?


Inde i the Haunted House.... utrolig mange creepy mennesker 

Øøøøhm ja... billedet beskriver vidst sig selv!

Hun er næsten lige så buff som mig!

The magic is in the hole.... 


Portland (hvis ikke verdens) bedste doghnut-sted!!


Jeg købte vidst omkring 7 doghnuts.... men jeg delte med familien, så helt fed blev jeg ikke!

Weekend-hygge i sofaen! 

Dagen før Halloween tog jeg hjem til Nathan for at udskære græskar. Vi blev nødt til at hente dem fra en butik der lå et stykke væk, og bar dem på hovedet hele vejen hjem. Derefter hyggede vi ellers bare og vi havde det rigtig sjovt. Jeg skrev "Danmark" på mit græskar, men det var ikke særligt vellykket. 

Det blev Halloween, og så stod den på græskar!
Og jeg fandt ud af hvor helt utrolig dårlig jeg var til det. Men det var sjovt :)
Den 31. Oktober var det Halloween, og jeg var klædt ud som cowgirl i skolen. Det var en rigtig sjov dag, og efter skole tog jeg ud og "trick og treate" med nogle venner. Vi havde det rigtig sjovt, og fik samlet massere og massere af slik. Vi gik rundt i et par timer og det var en dejlig aften.

Jeg var klædt ud som cowgirl i skolen.
Andre valgte mere creepy kostumer.
Til højre er Hailey.... Hun var ikke rigtig klædt ud. Hun er en sand engel <3 
Leora var en hot-cat!! Helt genialt :D
Nogle amerikanere gør virkelig meget ud af at dekorere deres huse.



Den sidste weekend brugte jeg med min host-mom og nogle veninder. Lørdag tog jeg med mor ud og fik lavet negle og derefter spiste vi lækker frokost. Rigtig dejligt med noget kvalitets-tid. Da jeg kom hjem gik jeg en lang tur med Sasha, og derefter tog jeg over til Leora og hang ud. Omkring halv syv tog vi hjem til mig og så "The Sound of Music". 

Søndag var jeg tidligt oppe og skype med Cille-skid. Derefter var det kirke og efter det tog jeg ud og shoppe med tre veninder. Vi havde det sååååå sjovt og grinte næsten konstant. Og så fik jeg da også shoppet en masse lækkert tøj. 

Min fødselsdagsgave til Mom... lækker frokost!
Og vi fik også lavet negle. 
Sasha og jeg gik en tur. 
Vi havde så meget sjov på vores shoppe-tur :)
I bagrunden til venstre Leora- Til højre Maribel. Foran til højre Hailey og så mig :D
Jeg har det rigtig dejligt lige nu, og en masse gode ting at se frem til. I hele November har jeg ikke en eneste 5-skoledages uge pga. helligdage og Thanksgiving, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg har massere af dejlige planer for denne weekend og hjemveen plager mig ikke rigtig for tiden. Jeg har simpelthen så meget tid efter XC sluttede, men keder mig ikke. Jeg nyder at slappe af, og bruger mere tid med vennerne. Har det super godt, og er ikke i tvivl om at dette er en fantastisk beslutning.  

Kulturforskel of the day: I USA har de altid sports på skolerne og sæsonerne er aldrig hele året, men derimod kun omkring 3 måneder... hvilket betyder at jeg nu skal til at finde en ny sport igen :P

See you soon-
Anna <3

mandag den 14. oktober 2013

Op, ned og homecoming!

Endnu engang er der siden sidst sket mere end jeg kan huske. Men med hjælp fra billeder og min ringe langtidshukommelse, vil jeg prøve alligevel.

Tirsdag den 1. oktober kom min host-onkel på besøg. Det var rigtig dejligt endelig at møde ham, og han var som resten af familien super sød. Han kom tidligt om morgenen og hele vejen fra Montana af. Vi aftalte at vi ville tage torsdag ude af skolen og tage en roadtrip til Mt. Hood. Men torsdag morgen fik vi af vide at min host-grandma var død natten imellem onsdag og torsdag. Både mig og Amanda var rigtig kede af det, men det var dejligt vi havde hinanden. Vi aflyste selvfølgelig vores tur til Mt. Hood, men tog i stedet på en mindre road trip rundt omkring. Det var rigtig rart at få tankerne lidt hen på noget andet. Men hvis god timing findes for død, så må man sige at grandma havde god timing, da hun gik bort imens hendes søn fra Montana var her for første gang i et par år. 

Vores mini road-trip :D
Down town Portland
Henover weekenden efter Grandma gik bort var det en masse mennesker som besøgte og fredag havde vi en masse af Amandas venner ovre. Lørdag tog vi på et marked hvor man kunne købe en masse forskellig mad. Og så var der tons vis af smagsprøver på alverdens mad. Plus at vi fandt rugbrød!!! Det var et rigtig fint sted, og en dejlig måde at tilbringe en lørdag formiddag på! Ved 4-tiden tog jeg til et exchange student møde... Det var med lejerbål og en gårtur til et lille vandfald. Super hyggeligt, og jeg har det simpelthen så godt med de andre udvekslingsstudenter. Vi hygger os og har det sjovt, selvom vi ikke kender hinanden så godt endda.
Et hyggeligt marked... og smuk natur.

Nogen af os cool udvekslingsstudenter!
Mig foran mini vandfladet :D
Søndag tog vi i kirke og det var lidt hårdt at blive konfronteret med Grandmas død endnu en gang, men det gik ok. Derefter tog jeg ud og shoppe med en af mine veninder Maribel, og det var virkeligt lækkert. Billigt og en masse awesome butikker, og så havde vi det bare rigtig hyggeligt. 

Maribel og mig efter vores shoppetur!

Starbucks... det er såååå lækkert!!

Alle mine lækre fund <3 
Ugen efter var homecoming week, men også præget af den triste begivenhed. Mandag var jeg ikke i skole, men vi kørte derimod 4 timer til Roseburg i den sydlige del af Oregon, hvor Grandma voksede op. Der blev hun begravet, og efter begravelsen gik vi ud og spiste på en kinesisk restaurant. Senere på aftenen stod den på en 4 timers køretur tilbage igen... udmattende, men en ok dag. Tirsdag var jeg i skole, men efter skole blev jeg hentet og så holdt vi en mindegudstjeneste for Grandma i kirken og det var rigtig fint. Trist, men sådan er det jo. Onsdag havde jeg et meet, og det var rigtig hårdt, eftersom jeg ikke havde været til træning i omkring en uge. 
Efter vores meet og med et smukt bjerg i baggrunden!
Torsdag havde vi kun en halv dag i skole, og efter det tog jeg med et par venner ud og spise frozen yoghurt, og derefter til træning. Fredag havde jeg fri (halleluja) og jeg tog over til en af dem der arbejder for kirken i løbet af formiddagen. Jeg var der sammen med Amanda, og det var rigtig hyggeligt. Efter lidt tid kom nogen af Amandas venner, og også nogle piger på min alder. Vi hyggede og havde det rigtig sjovt. Ved 14:00 tiden tog jeg hjem, og havde huset lidt for mig selv. Jeg støvsugede, bagte brownies, løb og slappede af... lige hvad jeg havde brug for. 

Lørdag havde jeg et meet endnu en gang. Rigtig dejligt vejr og flotte omgivelser. Det var for en gangs skyld et rigtig flat course, og nemt at finde rundt. Det var hyggeligt og sjovt, og et af de sidste meets jeg har før XC sæsonen slutter! Jeg forstår det slet ikke, for jeg synes lige vi er started. Og jeg synes egentlig det er lidt trist, for jeg er simpelthen så glad for holdet og at løbe. 
Vi chiller og hygger os!
Genialt... det er alt jeg kan sige! XC er skørt :D



Efter jeg kom hjem skulle jeg gøre mig klar til homecoming. Min veninde Maribel kom over, og så gjorde vi os lækre sammen. Det var virkelig hyggeligt og vi havde det så sjovt. Ved 8-tiden tog vi forbi min veninde Haileys hus og hentede hende, og så tog vi over på skolen. Vi mødtes med Daniel og så festede vi egentlig bare igennem. Vi sluttede os sammen med nogle andre venner og mennesker, og det var rigtig rigtig sjovt. Vi dansede hele aftenen og det var bare rigtig sjovt. Efter festen sluttede tog Maribel med mig hjem og sov hos mig. Vi satte en film på, men snakkede næsten konstant til klokken 3 om natten. Det var en deeeejlig weekend, og jeg nyder livet herovre. 

Fra venstre Maribel, mig, Hailey og Daniel til homecoming!!

Efter vi havde brugt timer på at gøre os smukke ;)

Fra venstre Nathan (fra Norge), Maribel, Hailey, Daniel, Megan, Leora (fra Schweich), Claudia (fra Italien) og mig!

Lige nu går det godt, men jeg kan godt mærke jeg savner hjem lidt lige for tiden. På den anden side er jeg også ved at få nogle flere venner, hvilket er rigtig dejligt. Jeg glæder mig til alt der skal ske de næste par måneder! Livet herovre er så spændende :)

Kulturforskel of the day: Knive er ikke særligt brugte herovre, men gafler og skeer er derimod all over the place... What´s up with that? Jeg holder dog på min ret til at bruge knive til hvert måltid, og må pænt bede om en kniv hver gang vi spiser på restaurant!! :)

See you soon. Jeg har det godt!
-Anna <3