lørdag den 7. december 2013

Det er bare dejligt!!

Åååh, det er vidst efterhånden noget tid siden sidst. Men den sidste måned tid er simpelt hen bare fløjet forbi… Jeg kan ikke engang huske alt det jeg har lavet, men jeg vil da prøve at liste lidt af de aktiviteter jeg har haft gang i, op. Der sker simpelthen bare så meget, og det kan jeg da også kun være taknemmelig for. Det er jo helst sådan det skal være ;)

I hele november havde vi ikke en eneste uge med 5 skoledage i træk. Enten var det helligdage, sparedage eller skole-hjem samtaler. Og jeg vil da helt bestemt ikke klage over lidt ekstra fridage, selvom jeg ikke har noget imod at gå i skole. 

I løbet af den sidste måned har jeg har haft gang i en del. Den første weekend havde vi 4 fridage, og jeg vil da sige at jeg fik nået en del. Fra torsdag til fredag sov jeg hos Leora sammen med Maribel og det var super hyggeligt. Jeg har sjældent snakket så meget med mine venner, som jeg gør herovre. Fredag tog vi så en tur til Portland, hvilket var virkelig hyggeligt. Vi shoppede, hyggede os og tog en masse sjove billeder!




Lørdag tog jeg med alle de andre udvekslingsstudenter fra min gruppe til OMSI… et museum Oregon Museum of Science and Industri. Det var som altid rigtig hyggeligt. Jeg må være ærlig og sige at vi ikke brugte meget tid på at tjekke alt det spændende på museet ud, men vi fik derimod snakket uendeligt meget. Jeg føler mig så dejligt hjemme og tilpas med dem allesammen. Det er bare perfekt når vi er sammen. Da jeg kom hjem var jeg bare vildt glad og jeg savner dem også nu, for vi ses kun en gang om måneden. Men jeg skal til julefest med dem igen næste weekend, så det bliver sjovt!! Resten af weekenden gik med kirke, restaurant og et hyggeligt besøg hos en af Joy´s veninder som havde små killinger…. ååårh hvor var de uendelig nuttede!!

Weekenden efter tog jeg til en Dance med Leora, og sov hos hende efter. Lørdag skypede jeg hjem og så kom Hailey og Maribel over og vi hyggede og havde det sjawt. Det var en virkelig hyggelig eftermiddag, og vi fjollede en hel del. Søndag stod den ellers bare på afslapning, og det kan jeg da ikke klage over. 



 Derudover har jeg bagt danske pebernødder, set Hunger Games- Cacthing Fire, og så har jeg da fået en masse dejlige pakker sendt over fra familien :D Jeg føler mig så heldig, og jeg oplever så meget lige nu!! I skolen har jeg også afsluttet et projekt hvor jeg lavede en tegning af en Italiensk udvekslingsstudent med en collage af ting som tegner et billede af hende (billede er længere nede)!! :D Er egentlig rigtig stolt af hvordan det endte, og jeg synes det var et vildt sjovt projekt.






Sidste weekend havde vi Thanks giving. Det var helt ok, men handlede mest af alt om maden, som jeg ærlig talt ikke var vildt imponeret over. Men jeg havde en virkelig hyggelig ferie. Jeg fejrede det sammen med Auntie, Joy og Amanda, så det var ganske stille og roligt. Vi tog onsdag omkring middag afsted imod den strandhytte hvor vi tilbragte vores mini-ferie. Det var virkelig hyggeligt, og hvad der gjorde det endnu mere hyggeligt var at jeg havde Hunger Games bøgerne som jeg købte tidligere på dagen. Vi hyggede bare onsdag, og fik pakket ud.
Torsdag brugte vi på at lave massere af mad, spise det, skype med onkel Jim som bor i Montana, og se film. En rigtig hyggelig dag, og jeg fik læst en hel del. 
Om fredagen tog vi ud og shoppe til Black-Friday, hvor man bare kan shoppe amok for vildt billege priser, og ofte fede tilbud. Jeg fik købt ting til mig selv, såvel som mange julegaver. Lørdag stod den på dejlig afslapning, og en tur til Stillehavet, som ikke var så stille som det lyder. Der var mange store bølger. Jeg er ret sikker på det var første gang jeg så Stillehavet, men er faktisk ikke 100% sikker. 
Søndag pakkede vi sammen, gjorde hytten ren og vendte snuden hjemad. Jeg kørte med Auntie og vi havde et par rigtig dejlige timer i bilen, med hygge og snak. 











Nu er jeg tilbage i skolen igen, og jeg nyder livet… selv skolelivet. Skolen er nem, ikke for mange lektier og gode karaktere. Jeg kan faktisk rigtig godt lide at gå i skole, så jeg vil nyde de næste par uger inden juleferien. I går var jeg til en piano recital (klaver optræden) hos Amanda og bagefter spiste vi der. Da jeg kom hjem fik jeg et par timers afslapning, og så skulle jeg skype med familien i DK! Det var dejligt at snakke lidt med de gamle igen, og jeg fornemmede lidt af den julestemning som jeg mangler herovre. 
I morges skypede jeg med Conrad, og senere på formiddagen tog jeg med Nathan, Clo og Leora ud og stå på skøjter. Derudover fik vi shoppet lidt og spist lækker frokost. Kom først hjem igen ved en halv-ni tiden, men det var godt nok en hyggelig dag. Uuuh hvor jeg dog nyder livet herovre. 

Alt er godt. Jeg er også begyndt at skrive dagbog, så jeg kan se tilbage når jeg kommer hjem til DK! Derudover vil jeg se om jeg kan skrive nogle kortere indlæg, men så i stedet hver uge. Det ville gøre det lidt nemmere at huske ;)

Kulturforskel of the day: Julen er bare ikke det samme på den anden side af jorden… Savner danske julekalendre, juledekorationer, julemusik, julekager o.s.v. Åååh, det føles næsten som om man ikke skal holde jul, når man først fejre det den 25.!!

See you soon <3 
-Anna

tirsdag den 5. november 2013

My adventure continues...

Uuuuh hvor er der dog endnu engang sket meget siden sidst. Jeg tror ikke jeg vil beskrive hver eneste dag, men derimod nogle af de oplevelser jeg husker specielt. Jeg oplever mange dejlige ting, og synes virkelig jeg har fået nogle gode venner herovre. 

For snart et par uger siden var der det sidste XC-meet. Det var rigtig sjovt, og en super god oplevelse. Jeg må dog indrømme at jeg fortrak træningerne frem for når vi var til konkurrencer, fordi det altid er ekstremt hårdt når man er til meets. Men districts var rigtig sjovt. Vi hyggede os, snakkede og løb selvfølgelig også. Jeg gjorde det ok, men ikke mit bedste. På vejen hjem fra løbet stoppede vi ind og købte mad, og vi købte ualmindelig meget slik, is og kage, og så spiste og hyggede vi ellers på busturen på vej hjem.
Aftenen før vi skulle til districts havde vi en rigtig hyggelig team-dinner med hele holdet. Vi spiste lækkert mad, snakkede og hyggede os. Det var et rigtig dejligt hold, og savner dem også nu.

Et deeeejligt XC-team.
Vi fik alle et kælenavn skrevet på vores pandebånd! 
Sådan ser det ud når starten er skudt til vores sidste XC meet!
Nogle af drengene fra XC! Vi fjoller en del når vi keder os.
Mens vi venter på afgørelserne til districts!
Vi valgte af spise os fede i is... Men det var velfortjent, for vi havde lige afsluttet XC-sæsonen!

Sidste lørdag før Halloween tog jeg til et Haunted House med tre af mine venner. Vi tog toget til Portland og gik først rundt og hyggede os. Vi spiste burger på en burger-restaurant, og derefter stod den 
på Starbucks. Ved syv-otte tiden tog vi til Haunted House. Det var rigtig sjovt, og ikke noget jeg har prøvet før. Man gik igennem forskellige huse og så hoppede folk ud og forskrækkede en imens man gik igennem. Da vi var færdige tog vi til Voodoo Doughnuts og købte massere af doughnuts. Super lækkert. Hmmmm....
Da jeg kom hjem skypede jeg med familien, da det jo var mors fødselsdag. Rigtig dejligt at snakke med dem derhjemme :D

Vi venter på toget der skal tage os til Portland. 

En...øhm.... anderledes påklædt mand! 

En dejlig udsigt... Portland er fantastisk.

Vi kom af toget, og så anede vi ikke hvilken vej vi skulle.

Fra højre: Clo (Italien), Leora (Schweiz), Nathan (Norge) og så miiig!

Vi fandt en ægte amerikansk diner!

Burgerville... så bliver det ikke mere amerikansk ;)

Vi er fotomodeller, ikke sandt?


Inde i the Haunted House.... utrolig mange creepy mennesker 

Øøøøhm ja... billedet beskriver vidst sig selv!

Hun er næsten lige så buff som mig!

The magic is in the hole.... 


Portland (hvis ikke verdens) bedste doghnut-sted!!


Jeg købte vidst omkring 7 doghnuts.... men jeg delte med familien, så helt fed blev jeg ikke!

Weekend-hygge i sofaen! 

Dagen før Halloween tog jeg hjem til Nathan for at udskære græskar. Vi blev nødt til at hente dem fra en butik der lå et stykke væk, og bar dem på hovedet hele vejen hjem. Derefter hyggede vi ellers bare og vi havde det rigtig sjovt. Jeg skrev "Danmark" på mit græskar, men det var ikke særligt vellykket. 

Det blev Halloween, og så stod den på græskar!
Og jeg fandt ud af hvor helt utrolig dårlig jeg var til det. Men det var sjovt :)
Den 31. Oktober var det Halloween, og jeg var klædt ud som cowgirl i skolen. Det var en rigtig sjov dag, og efter skole tog jeg ud og "trick og treate" med nogle venner. Vi havde det rigtig sjovt, og fik samlet massere og massere af slik. Vi gik rundt i et par timer og det var en dejlig aften.

Jeg var klædt ud som cowgirl i skolen.
Andre valgte mere creepy kostumer.
Til højre er Hailey.... Hun var ikke rigtig klædt ud. Hun er en sand engel <3 
Leora var en hot-cat!! Helt genialt :D
Nogle amerikanere gør virkelig meget ud af at dekorere deres huse.



Den sidste weekend brugte jeg med min host-mom og nogle veninder. Lørdag tog jeg med mor ud og fik lavet negle og derefter spiste vi lækker frokost. Rigtig dejligt med noget kvalitets-tid. Da jeg kom hjem gik jeg en lang tur med Sasha, og derefter tog jeg over til Leora og hang ud. Omkring halv syv tog vi hjem til mig og så "The Sound of Music". 

Søndag var jeg tidligt oppe og skype med Cille-skid. Derefter var det kirke og efter det tog jeg ud og shoppe med tre veninder. Vi havde det sååååå sjovt og grinte næsten konstant. Og så fik jeg da også shoppet en masse lækkert tøj. 

Min fødselsdagsgave til Mom... lækker frokost!
Og vi fik også lavet negle. 
Sasha og jeg gik en tur. 
Vi havde så meget sjov på vores shoppe-tur :)
I bagrunden til venstre Leora- Til højre Maribel. Foran til højre Hailey og så mig :D
Jeg har det rigtig dejligt lige nu, og en masse gode ting at se frem til. I hele November har jeg ikke en eneste 5-skoledages uge pga. helligdage og Thanksgiving, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg har massere af dejlige planer for denne weekend og hjemveen plager mig ikke rigtig for tiden. Jeg har simpelthen så meget tid efter XC sluttede, men keder mig ikke. Jeg nyder at slappe af, og bruger mere tid med vennerne. Har det super godt, og er ikke i tvivl om at dette er en fantastisk beslutning.  

Kulturforskel of the day: I USA har de altid sports på skolerne og sæsonerne er aldrig hele året, men derimod kun omkring 3 måneder... hvilket betyder at jeg nu skal til at finde en ny sport igen :P

See you soon-
Anna <3