mandag den 13. januar 2014

Hjemme fra Hawaii og tilbage til hverdagen

Hej allesammen

Lidt forsinket, men jeg indså ikke hvor hurtigt tiden gik, og jeg føler sidst jeg skrev herinde var sidste mandag. Men det betyder skam ikke at der ikke er sket en del siden sidst. 

Vi havde det rigtig hyggeligt de sidste dage på Hawaii, og jeg nød det virkelig i fulde drag. Onsdag fløj vi så hjem, og selvom det var lidt trist, glædede jeg mig også til at se alle i Oregon igen. Vi brugte hele dagen i lufthavne og fly, men det var ikke noget problem, for i Leora's selvskab har jeg det altid sjovt.

Torsdag og fredag gik hurtigt i skolen, og jeg havde nogle virkelig gode dage. Det var bare så skønt at se alle fra skolen igen. Weekenden nød jeg også i fulde drag, men det var også lidt travlt. Fredag aften kom en af mine venner Pedro fra Brasilien over til middag med mig og familien. Rigtig hyggelig aften, og dejligt at bruge lidt tid med Joy og Amanda igen. 

Lørdag tog jeg tidligt afsted til Oregon Zoo med nogle venner. Selvom vejret ikke var særligt godt havde vi det super hyggeligt, og det var bare en hyggelig dag. Omkring klokken tre skulle jeg til hygge med nogle af Joy og Jans venner: Izzy og Tina. Vi hyggede, spiste god mad, gav hinanden julegaver og så en god film. Omkring klokken ti blev jeg hentet af nogle venner, og vi tog sammen til et sted hvor de havde lazertag og andre spil. Vi hang ud der i et par timer, og derefter droppede drengene Leora, Anja og mig af hos Leora. Vi havde derefter sleepover hos Leora. Så det var jo en travl dag…

Søndag stod den på kirke, god cambodisk mad og afslapning. Jeg havde virkelig brug for lidt tid alene og afslapning, så det var dejligt endelig at få det ønske opfyldt. I dag har den stået på skole og lektier. Jeg prøver stadig at komme helt med efter 3 dage væk fra skole, men det går helt ok. 

Som I nok kan høre holder jeg mig selv travl, men jeg nyder det skam også. Jeg har det bare så godt herovre og omgiver mig med dejlige mennesker. Jeg prøver lige nu at bruge så meget tid som muligt i Leora's selvskab siden hun snart tager hjem. Åååh, hvor bliver det hårdt at undvære hende. Men jeg håber jeg kan tage til Schweiz til sommer og besøge hende. 

Culturel différence of the day: Der bliver langt fra gjordt life så meget for at gøre restauranterne hyggelige og pæne herovre. Det ødelægger lidt det hyggelige ved at spise uden, men det er nu fint nok :D

Vi ses igen snart!
-Anna <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar