mandag den 30. december 2013

Jul!!

Så er jeg her igen, og jeg skal da lige love for at der sket en del siden sidst! Jeg er jo blevet slæbt igennem det helt store julehurlumhej den sidste uge, og det har da godt nok også været sjovt. Først har jeg lige et par billeder fra sidste uge hvor vi lavede mad fredag og var ude og synge julesange lørdag!

Mig og min italienske veninde, Claudia :)
Mig og min værtssøster, Amanda!
Nathan, Claudia og moi!! 
Søndag eftermiddag tog jeg over til min veninde Maribel sammen med Leora, hvor vi havde planlagt julebagning og sleepover. Vi bagte tonsvis af småkager og dekorerede dem "smukt". Det var i hvert fald sjovt og rigtig hyggeligt også selvom, vi ikke var helt gode til det. Mandag morgen stod vi op og hyggede, spiste morgenmad og tog med Maribel til tandlægen. Jeg ved ikke helt hvor tiden blev af, men før jeg var hjemme var den i hvert fald fem. Så der var ikke tid til så meget andet end lidt familiehygge mandag. 


Tirsdag var det jo jul, eller i hvert fald den danske jul, så jeg var så ret spændt og glad. Jeg tog over til min veninde Leora tidligt om morgenen, hvor vi havde aftalt at lave schweiziske julekager. Vi nåede at bage lidt, før vi begge skypede med familien i DK, og det var rigtig sjovt for Leora at se dem danse om juletræ, og derefter løbe rundt i hele huset, imens de sang: "Nu er det jul igen". Det var også dejligt for mig at se dem men også mærkeligt, når jeg slet ikke var i julestemning. Heldigvis har jeg overhovedet ikke døjet med hjemve henover julen, så det er jo meget lækkert. Efter en kort skypesamtale sagde vi farvel, og Leora og jeg vendte tilbage til julebagning. Vi gjorde det faktisk rigtig godt, og det var slet ikke så kompliceret som Leo prøvede at overbevise mig om, at det var!


Sofie får besøg af julemanden :D
Da jeg kom hjem igen baksede jeg en ret vellykket ris a la´mande sammen, og så tog vi til julegudstjeneste i kirken. Først passede jeg babyer i halvanden time sammen med min host mom, og derefter tog vi selv til tjeneste. Det var virkelig hyggeligt, og jeg elsker musikken og sangene vi hører og synger med på. Det er bare meget mere interessant end i DK! Da tjenesten var slut omkring klokken 7:30, sagde Jan og Joy (værtsmoster og mor), at de havde en overraskelse til os. Vi kørte hen til en af Amandas klassekammeraters hus. Hendes mor har danske forældre, og derfor havde de inviteret os til dansk julemiddag i deres hus. Vi spiste ris a la´mande og kringle og det var bare super hyggeligt. Jeg var bare så vildt glad, især fordi jeg troede, juleaften ville være en kæmpe skuffelse, men det endte rigtig godt. Så det var jo bare perfekt. Derefter tog vi hjem, dansede om juletræ, sang, snakkede lidt og så var det tid til at gå i seng.

Min ris a la´mande

Det ekstremt smukke og store hus hvor vi var til dansk julemiddag! <3
Den femogtyvende var det amerikansk jul, og vi stod op og åbnede gaver. Hold da op hvor fik jeg mange gode gaver! Jeg er simpelthen så taknemlig, og det var en rigtig god dag. Vi hyggede, spiste god mad, så en julefilm og slappede af. Det var meget anderledes, og jeg var ikke rigtig i julestemning, men jeg nød dagen alligevel. 

Alle mine fede gaver! Jeg er forkælet :D
Vors hund Sasha var rensdyr for en dag!
Min amerikanske julesok!
Julemiddag den 25. 

Den 26. skypede jeg med familien i Danmark igen, og vi fik snakket om lidt af hvert. Derefter tog jeg til Portland med en gruppe venner, og det var bare super hyggeligt. Jeg elsker simpelthen den by. 
Fredag aften tog jeg over til en veninde, hvor vi holdt juleaften med alle vennerne. Vi havde det så hyggeligt… Vi spiste god mad, sang og lyttede til musik, snakkede og åbnede gaver! Det var rigtig dejligt at fejre det med mine dejlige venner også, og bare en helt perfekt aften. Jeg sov hos min veninde den aften også, og endte med kun at få 3-4 timers søvn. Lørdag stod den på lidt lektier og ellers bare afslapning herhjemme. Igår gik jeg i kirke og derefter tog jeg over til Leora, og vores anden veninde, Anja, kom også. Derefter tog vi på en italiensk restaurant og spiste lækker mad. Vi endte med at være der til de lukkede, og så tog vi på starbucks. Jeg havde egentlig regnet med at tage hjem, men i stedet sov jeg hos Leo. 

Vores juleaften. Fra venstre: Nathan, Hailey, Maribel og Leora <3

Endnu et billede!
En hyggeligt aften med (fra venstre): Anja, mig og Leo <3 Vi snakket som bare fanden!!
En rigtig hyggelig ferie. I morgen er det nytår, og så står den på Hawaii onsdag!!! :D Meget at se frem til! 

Kulturforskel of the day: De går altså noget mere op i gaveindpakning herovre. Det her nogle af de gaver jeg gav…

Rigtig god jul til alle <3
-Anna





Ingen kommentarer:

Send en kommentar