onsdag den 28. august 2013

New York is awesome!!


Så sidder jeg i flyet på vej til først Phoenix og derefter Portland. De sidste par dage har været hektiske og travle, men jeg har virkelig nydt dem. New York er langt fra, hvad jeg havde forestillet mig og alligevel alt, jeg havde troet det ville være. Det er så forskelligt fra, hvor man befinder sig i byen. Jeg oplevede at nogle steder var meget mere mig end andre. Jeg synes, at mange steder var så menneskefyldte og stressede, at det var svært at nyde at være der, imens andre steder var mere autentiske og stille. De steder synes jeg også, man fornemmede de forskellige kulturer, der præger byen i større grad.

Den første dag i NYC stod vi tideligt op og var allerede afsted mod Manhattan ved 7:45-tiden. Omkring halv ni startede vores guidede tur rundt i New York. Vores meget energiske og positive turguide hed Mike, og han viste os forskellige dele af byen i både i bus, til fods og på færge. Vi sejlede til Staten Island forbi Frihedsgudinden, kørte til Brokelyn og gik en lang tur rundt i blandt de mange skyhøje bygninger. Det var vildt at opleve byen, jeg altid har hørt så meget om, men til tider blev det lidt kedeligt, til dels fordi jeg var så træt, men også fordi de fleste af os gerne bare ville ud i byen på egen hånd.
Da klokken blev 13:00, fik vi omkring 4 en halv time til at shoppe og ellers bare gøre, hvad vi havde lyst til. Jeg fulgtes rundt med fire søde piger- 2x Anna, Maria og Christina. Det var super hyggeligt, men varmen gjorde, at vi forholdsvis hurtigt blev meget trætte. Vi befandt os primært i Soho området, Chinatown og Little Italy. Jeg shoppede lidt tøj, et ur og et bælte og ellers lidt mad og det løse! Ved 18:00-tiden kørte vi hjemad, og vi spiste noget aftensmad fra NY på nogen af de andres hotelværelse. Bagefter havde vi et møde, hvor vi gennemgik regler og teknikker til et godt ophold. Alt i alt en rigtig god dag.,

Dag 2 foregik også med sightseeing og vores turguide Mike fra morgenstunde. Vi nåede at se Central Park, Grand Central Station og nogle lidt mere stille områder i New York. Derudover kørte vi også rundt i de travle gader, imens Mike fortalte en masse sjove historier om de forskellige steder. Vi kom også til et lille indendørs Bazar agtigt sted med en masse små delikatessebutikker. Jeg synes, det var et af de fineste og mest hyggelige steder, vi var i løbet af de to dage. Plus at vi fandt risengrød derinde!!! Ja, du hørte rigtigt… RISENGRØD!! Så det købte jeg selvfølgelig ;)
Vi blev igen sat fri klokken et, og jeg fulgtes med de samme piger som fra dagen før. Vi var omkring 5th og 7th Avenue og brugte også noget tid ved Times Square. Igen stod dagen på shopping, shopping og lidt mere shopping. Og jeg fandt nogle rigtig fine ting. Jeg gik vidst lidt amok i strømper den dag… Igen spiste vi på hotellet og holdt om aftenen et møde, hvor vi fik info om flyvetider osv. Og ellers bare ordentlig tid i seng!

Plus at jeg blev kontaktet af en model-scout på gaden. Anden dag i New York City og så bliver man ”opdaget” af en model-jæger… whuuut!? Hun spurgte hvor længe jeg skulle være i NY, sagde hun godt kunne lide mig og gav mig derefter sit kort og bad mig kontakte hende… Det gjorde da lige min dag 1000 gange bedre.

I dag stod jeg op klokken meget tidligt (3:30) og tog imod lufthavnen med nogen af de andre elever. Jeg har fulgtes rundt i lufthavnen med finske Veera som skal med præcis de samme fly som mig. Hun er bare super sød J Jeg har en lang dag foran mig, men jeg glæder mig mest af alt til at møde Joy og Amanda. En blanding af nervøsitet og glæde. Meget mærkelig følelse, som jeg efterhånden er ved at vænne mig til.

Jeg har ikke problemer med hjemve endnu, men jeg kan godt, når jeg sidder og keder mig, blive lidt overvældet af tanken om, at der går 10 måneder, før jeg ser alle derhjemme igen. Men på en måde har jeg slet ikke lyst til at snakke eller skrive med dem derhjemme lige nu. Jeg vil hellere bare finde ud af det hele på egen hånd først… Så der går nok lidt tid før jeg kontakter jer derhjemme. Tag det som et godt tegn. Intet nyt er godt nyt ;)
Jeg skriver snart om hvordan mit møde med familien gik og hvordan det hele er!

Jeg arbejder lidt på det med billederne, men indtil da må det foregå på facebook :) Så hvis du vil følge med der også så anmod mig: Anna Elisabeth Meldgaard Rasmussen!!

 Jeg elsker det her lige nu…
-Hilsen Anna <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar